Sådan håndterer du trolde, bots og falske konti

Hvad er trolling?

En internettrold er en person, der bevidst forsøger at krænke andre eller skabe konflikter, ved at poste kontroversielle eller nedsættende kommentarer. Målet er typisk bare at genere andre eller provokere dem til at svare med flere, vrede kommentarer. De platforme, som troldene primært findes på, er sociale medier, fora og chatrum.

De fleste grupper giver brugerne mulighed for at lave brugernavne, der ikke er knyttet til deres ægte identitet. Anonymiteten gør det lettere for trolde at slippe for konsekvenserne af deres handlinger. Troldenes motivation kan være forskellig, men målet er generelt at genere den helt normale dialog.

Da internettet begyndte, så man ikke troldene som særligt farlige - fx når en gruppes medlemmer drillede nye medlemmer med interne jokes eller bevidst postede forkerte oplysninger og lokkede folk til at spilde tiden på en ligegyldig dialog. Nu er troldene blevet ondere og forbindes typisk med forskellige former for chikane på nettet.

Begrebet ’trolling’ betyder ikke bare at være uenig med andre eller at udtrykke stærke holdninger, som sagtens kan være en del af en sund diskussion. Trolling går længere og forsøger bevidst at fremkalde stærke reaktioner og trolde oplever ofte en sygelig glæde, ved at genere andre.

Man ved ikke helt hvor udtrykket 'trolling' kommer fra: mange mener, at det stammer fra en fisketeknik, som kaldes trolling, hvor man trækker en krog med madding gennem vandet for at se, hvad der bider på (i modsætning til 'trawling', hvor man trækker et helt net). Andre mener, at det stammer fra den nordiske mytologis trolde – , som var vogtere, der kun lod folk passere, hvis de svarede rigtigt på et spørgsmål.

Tegn på trolling

Det kan være svært at skelne mellem trolde og nogen, der virkelig bare vil diskutere et emne. De tegn, du skal være opmærksom på, omfatter:

Taler uden om emnet:

Det er for at genere og forstyrre andre opslag.

Bliver ved og ved:

Troldene skrive ofte det samme igen og igen, indtil de får det svar, de ønsker.

Bruger helt irrelevante billeder eller memes:

De bruger memes, billeder og gifs til at svare andre, især som respons på velbegrundede og gode indlæg.

Ignorerer beviser eller fakta:

De anerkender ikke fakta, der bestrider deres synspunkt.

Bruger en afvisende tone over for andre:

De benytter en nedladende eller konfronterende tone og afviser alle modargumenter for at provokere den anden part.

Og det er slet ikke det hele. Generelt, hvis nogen virker uinteresseret i en reel dialog og provokerer med vilje, er det sikkert en internet-trold.

Sådan håndterer du trolde på sociale medier

Nettets trolde kan virke vrede og ubehagelige, og det kan være svært at vide, hvordan man skal håndtere dem. Hvis du undrer dig over, hvordan du reagerer på en trold, får du et par gode råd her:

Ignorer dem

Der er et ordsprog, "Undgå at give trolden mad." Troldene drives typisk af opmærksomhed og følelsesmæssige reaktioner. Altså når man svarer på deres onde eller krænkende kommentarer. Hvis du prøver at diskutere dem, får de bare endnu mere energi. Det er bedst bare at ignorere dem.

Bloker dem

De fleste sociale medier gør det nemt at blokere andre brugere. Hvis en trold generer dig, kan du blokere den, så du ikke længere kan se dens opslag og vice versa.

Anmeld trolden

Også her, giver de fleste sociale medier og webfora dig mulighed for at anmelde andre brugere, der er virker krænkende eller ondskabsfulde. Hvis anmeldelsen går igennem, bliver trolden fx midlertidigt suspenderet, eller også lukkes kontoen helt.

Juster dine fortrolighedsindstillinger

Hvis du synes, at de sociale medier fylder for meget, kan du justere dine indstillinger, så din konto kun kan ses af dine eksisterende forbindelser – Den vil altså ikke længere være offentlig. Normalt kan du også begrænse dem, der kan kommentere eller besvare dine opslag, hvis du ikke har lyst til at gå ind i en debat om noget, du slår op.

Hvad er falske konti?

Falske konti er webkonti, der ikke tilhører ægte brugere. Nogle oprettes for at lave satire, for at svindle eller for at sprede falske nyheder og misinformation.

Nogle falske konti drives af bots. Robotterne styres så af ondsindede personer, der bruger dem til flere forskellige formål, som fx:

Kunstigt at styrke en persons eller bevægelses popularitet
Påvirke politik, som fx valg
Påvirke finansielle markeder
Forsøge på at få nogen til at tie stille
Sprede spam og phishing

Bots kan like, dele og kommentere på sociale medier - præcist som de rigtige brugere. Når de efterligner de ægte brugeres adfærd og aktivt engagerer sig i den offentlige debat, kan bots på sociale medier godt være farlige – og måske påvirke valgresultater.

Det er dog ikke alle vildledende profiler, der drives af bots: nogle tjener et nyttigt formål og er helt åbne om at være bots. Det er heller ikke alle falske konti, der drives af bots - nogle drives også af mennesker. Falske konti, som drives af mennesker, kan være fup- eller marionetkonti - som er konti, ejerne selv driver for at kritisere andre eller rose sig selv.

Bots, som bruges til kunstigt at styrke indlæg eller tweets, er ofte en del af et botnet – altså et netværk af robotter. De programmeres til at fungere på samme måde, og går efter de samme emner og hashtags. Troldebots – som styres af ondsindede aktører – søger at skabe konflikter og mistillid. Ud over at øge uenigheden, forsøger de at skabe en generel følelse af, at 'sandheden' ikke længere findes.

Man kender ikke det præcise antal bots, på de sociale medier, men man mener, at de udgør mellem 5 og 15 % af alle konti. Alene mængden af bots på sociale medier, plus deres evne til at virke 'ægte' gør dem super effektive til formålet. Mange mennesker opdager slet ikke at der er tale om bots og reagerer på dem, som var de rigtige brugere. Sociale mediers bots prøver fx at oprette forbindelse eller tilføje venner og andre brugere for at udvide deres netværk. Hvis du ikke kender personen og ikke har nogen gensidig relation, og deres personens anmodning ikke indeholder nogen relevant, personlig besked, er det bedst at afvise den.

Man kalder nogle gange falske konti for 'cyborgs'. En cyborg er en hybrid konto, hvor et menneske med af og til overtager en bots konto for at svare andre brugere og slå nogen originalt op. Cyborgs er dyrere og mere tidskrævende at drive, men det menneskelige element gør kontoen sværere at identificere.

Sådan genkender du falske konti

Det kan være svært at vide, om du virkelig har kontakt med en rigtig person på nettet. For at hjælpe dig med at finde ud af det, er her nogle gode råd om, hvordan du genkender bots på sociale medier:

Tjek profilens oplysninger:

Bottens kontonavn indeholder ofte nogle ret tilfældige tal. Den har sjældent noget profilbillede. Og hvis den har, er det fx bare et ordnært billede fra nettet eller et standardbillede af et landskab eller et dyr. Hvis du har mistanke om, at et profilbillede er falsk, kan du altid lave en omvendt billedsøgning – hvis det samme billede ses på flere profiler, er det nok bare en bot.

Se hvornår profilen blev oprettet:

Hvis den netop er kommet på det sociale medie, kan det være et tegn på, at kontoen kun er oprettet for at promovere andres opslag.

Tjek antallet af følgere:

Hvis en konto netop er oprettet og allerede følger flere tusinde, men selv kun har få følgere, kan det også være et faresignal.

Hvor ofte slår den noget op:

Hvor ofte kommenterer, tweeter eller poster profilen? Bottens aktivitet sker typisk hyppigere end den gennemsnitlige bruger på sociale medier. Mange opslag på kort tid kan også være et tegn på, at kontoen er automatiseret.

Synspunkter:

Hvilke emner eller meninger skriver profilen typisk om? Hvis kontoen konstant fokuserer på de samme ting, kan den være programmeret til det. Mange bot-konti poster ikke noget originalt indhold. De deler og liker bare eksisterende indhold – for at få det til at hitte – hvilket er endnu et faretegn.

Ringe indhold:

Skrivestilen lyder måske unaturlig eller bruger mærkelig sætningsstruktur. Det indikerer ofte at det bare et noget, som er genereret af en robot. Hvis der står nogle data eller statistikker, angives der ikke nogen troværdig kilde. Hvis der er links til nyheder, er det oftere falske end legitime nyhedskilder.

Spammende brug af hashtags:

På Twitter eller X, bruger botkontiene ofte masser af hashtags for at få dem til at hitte. Masser af hashtags, der ikke har relevans for indlæggets indhold, er et anden tegn på botaktivitet. Kig efter overdreven brug af hashtags.

Og det er stadig ikke alt. Det er vigtigt at tjekke kontoens generelle adfærd, og ikke bare et eller to elementer. Der er ikke alle automatiserede konti, som er skadelige – nogle er åbne om det og tjener et nyttigt formål. Men der findes mange skadelige botkonti derude. Derfor er det en rigtigt gode at bruge en kritisk tilgang til de sociale medier.

Sådan melder du falske konti

Når du møder på en falsk konto, hjælper du de sociale medier med at håndtere den, ved at melde den. De fleste sociale medier gør det let at melde botkonti. For eksempel:

Sådan melder du en falsk Facebook-konto

Gå til den falske kontos profil.
- Hvis du ikke kan finde den, så prøv at søge på profilens navn eller bed en af dine venner, om at sende et link til den.
Klik på de tre prikker, neden under profilens billede, og vælg Kontakt support eller meld profil.
Følg instruktionerne, der kommer på skærmen, hvor du fx kan melde falske konti.

Hvis en konto udgiver sig for at være dig eller en, du kender, bør du lære at melde den for at udgive sig for at være dig.

Sådan melder du en falsk Instagram-konto

Gå til bottens profil.

Tryk på de tre prikker, som ses i øverste højre hjørne, og vælg Anmeld.

På det næste skærmbillede, vælger du Det er spam.
Det blokerer også kontoen fra din følgerliste.

Sådan melder du en falsk Twitter eller X-konto

Åbn botkontoens profil.
Klik på ikonet, med de tre prikker, i øverste højre hjørne.
Vælg Anmeld – så du får en liste med mulige årsager til anmeldelsen.
Vælg Det er mistænkeligt eller spam.
På det næste skærmbillede, vælger du Det er en falsk konto.

Ud over at kigge efter trolde, bots og falske konti, er en af de bedste måder styrke sikkerheden på nettet at bruge en avanceret antivirus. Kaspersky Premium beskytter fx både mod hackere, vira og malware og har tillige mange flere værktøjer, som beskytter dig fra alle mulige vinkler.

Anbefalede produkter:

Relaterede artikler: