Hvad er TikTok?
TikTok er en videodelings-app, hvor brugerne kan oprette og dele videoer på 15 sekunder, om et hvilket som helst emne. Brugerne kan tilføje effekter, som filtre, baggrundsmusik og klistermærker, for at skabe skøre og underholdende videoer, der ofte bruger en vis koreografi. TikTok-appen er downloadet 1,5 milliarder gange verden over, og man mener, at en tredjedel af dens aktive, månedlige brugere er teenagere.
Appen blev oprindeligt lanceret i Kina, under navnet 'Douyin' - det skete i 2016, af teknologivirksomheden ByteDance. I 2017, lancerede man den også uden for Kina. TikTok og Douyin bruger samme software, men har separate netværk, så de overholder de kinesiske censurrestriktioner. TikTok fås verden over via App Store eller Google Play Store.
Som mange andre sociale medieplatforme, har TikTok haft udfordringer med databeskyttelse og sikkerhed. Denne oversigt forklarer, hvordan TikTok fungerer. Den fortæller også mere om dens databeskyttelse og hvordan du kan bruge TikTok sikkert.
Sådan virker TikTok
TikToks brugere tilmelder sig med deres telefonnummer, e-mail-adresse eller tredjepartskonto, som fx Facebook eller Instagram. Når du er logget ind, kan du søge på populære skabere, kategorier eller hashtags og finde masser af videoer. Du kan også bruge din telefons eller sociale mediers kontaktlister til at finde de venner, der allerede bruger appen.
TikTok gør det, at opdage nyt indhold, til en stor del af oplevelsen, så videoer hurtigt kan gå viralt. Det afgørende er dens algoritme, der bruger kunstig intelligens til at komme med personlige anbefalinger til seerne. Du ser anbefalingerne i 'Til dig'-feedet, som hver bruger har.
Brugerne kan oprette og se videoer og bruge funktioner, som fx filtre, delte kærme, green screens, overgange, emojier, klistermærker, GIF'er etc. Musik er en vigtig del af TikTok - appen har et stort musikbibliotek og er integreret med Apple Music, så brugerne selv kan tilføje, remixe, gemme og opdage sange.
Brugerne kan følge de profiler, de kan lide, og dele eller sætte hjerter, gaver og kommentarer på de videoer, de synes om. Man bruger 'coins' til at give virtuelle gaver på TikTok.
Der er flere måder at bruge og have glæde af TikTok på - og mange brugere opretter slette ikke deres egne videoer, der ser bare andre - men nogle af de mest populære genrer er:
- TikTok Duets - lige fra ægte samarbejder og remixes til spoofs.
- TikTok Challenges - hvor man typisk bruger en populær sang eller et hashtag, mens deltagerne forsøger at lave deres egen dans eller variation af et givent tema.
- Cringe videos – akavede og pinlige, men sjove videoer.
- Reaction videos - hvor brugerne optager deres reaktioner på en anden video.
Mange TikTokere har rigtigt mange følgere og tjener penge på deres videoer eller på at promovere deres brand, med specielt udviklede annoncer, merchandise og partnerskaber.
Bekymringer over TikToks fortrolighed
Nogle af TikToks mest virale overvejelser ift. fortroligheden er fx 'Hvilke data indsamler TikTok?' og 'Stjæler TikTok dine oplysninger?' - der regelmæssigt ses på nettet.
Ligesom mange andre sociale netværk, som Facebook, indsamler TikTok masser af informationer om brugerne. Det omfatter:
- Hver TikTok-video, du ser, og hvor længe.
- Det fulde indhold af hver besked, du sender via appen, da beskederne ikke krypteres.
- Dit lands placering, internetadresse og den type af enhed, du bruger.
Med din tilladelse, fanger den også:
- Din præcise placering
- Din telefons kontakter og andre sociale netværksforbindelser
- Din alder og dit telefonnummer
- Betalingsinformation
Oplysningerne bruges til at opbygge et billede af dig, som man målretter annoncer med - ved at forstå, hvem du er, hvem dine venner og familie er, hvad du kan lide og finder underholdende, og hvad du siger til dine venner.
Når du bruger appen, giver brugerne den adgang til deres mikrofon og kamera. Hvis du laver videoer, tager appen nærbilleder af dit ansigt. Potentielt sikrer det biometriske data, der kan bruges i forbindelse med andre billeder af dig, der ligger på nettet.
TikTok bruger også tekniske foranstaltninger til at kode aktiviteterne med. Dermed skjuler appen noget af det, den gør, for eksterne undersøgere. TikTok siger, at det er for at stoppe hackere og andre ondsindede aktører.
Der har været omfattende mediedækning af TikToks fortrolighed. Imidlertid indsamler, bruger, analyserer og profiterer langt de fleste sociale medieplatforme over hele verden af brugernes personlige data. TikTok hævder, at man samler færre data end platforme som Facebook eller Google, da man ikke sporer brugeraktivitet på tværs af andre enheder.
TikToks sikkerhedsudfordringer
Meget af kommentarerne om TikToks sikkerhedsudfordringer fokuserer på, hvor meget appen deler eller blive tvunget til at dele af de data, den indsamler, med den kinesiske regering. TikTok har standhaftigt holdt fast i, at man ikke deler sine data sådan. Ifølge New York Times, har CIA angiveligt undersøgt TikTok og fandt ingen konkrete beviser på, at de kinesiske efterretningsmyndigheder udspionerede brugerne. Det har ikke stoppet markante stærke reaktioner, som fx:
- Det amerikanske forsvarsministerium beder militært personel om at fjerne TikTok fra deres telefoner for at undgå enhver mulig risiko.
- Wells Fargo Bank beder medarbejderne om at fjerne TikTok fra de virksomhedsejede enheder, pga. bekymringer mht. TikToks fortrolighed og sikkerhed.
I 2020, fandt Apple et problem med iOS 14, hvor visse apps i hemmelighed kunne tilgå udklipsholderen på brugernes enheder. TikTok var en af dem - og sagde, at problemet skyldtes et anti-spam-filter, der markerede de brugere, der kopierede den samme kommentar til flere forskellige konti, på den samme enhed. TikTok anerkendte problemet og fjernede funktionen.
Et af TikToks knap så omtalte sikkerhedsproblemer er manglen på tofaktor-autentificering. TikTok giver mulighed for at logge ind med en verifikationskode, som sendes til din telefon, men det er kun en engangskode. Enkeltfaktor-autentificering ses ofte på sociale platforme. Sammen med en svag adgangskode, skaber det et muligt sikkerhedsproblem, der kan medføre phishing- eller ransomware-angreb, blandt flere andre trusler. Mange sociale medieplatforme tilbyder tofaktorautentificering nu.
Er TikTok sikker for børn?
Officielt, kræver TikTok-appen, at brugerne er mindst 13 år for at bruge den. Aldersgrænsen matcher andre sociale netværk, som Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat - der alle bruger en aldersgrænse på mindst 13 år.
TikToks regler angiver, at alle under 18 år skal have en godkendelse fra en forælder eller værge for at bruge appen. Det er værd at se efter, om dit barn har brugt deres korrekte alder, når det konfigurerer appen, i stedet for en falsk alder, der får dem til at virke ældre, end de er (hvilket kan udsætte dem for upassende indhold).
Forældres bekymringer om TikTok kan fx omfatte:
- Appen bruger primært musik og video, der potentielt kan udsætte børn for voksenindhold (som grove tekster eller upassende beklædning eller dans/bevægelser).
- Når brugerne først tilmelder sig appen, er brugerprofilen, som udgangspunkt, offentlig. Det betyder, at alle kan se de videoer, som dine børn måske uploader.
- Fremmede kan sende private beskeder - så hvis dit barns konto forbliver offentlig, kan det måske få beskeder fra folk, det ikke kender.
Appens positive funktion er til gengæld indstillingen 'Digital velvære'. Den sætter tidsbegrænsninger for brugen af appen, hvilket hjælper med at styre den tid, dit barn bruger på TikTok. Indstillingen giver også forældrene mulighed for at sætte begrænsninger på barnets konto. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alt materiale, som filteret fanger, og der er noget indhold, som smutter gennem nettet.
Sådan aktiverer du indstillingen for 'Digital velvære' på TikTok:
- Vælg 'Digital velvære' i appens indstillinger
- Klik 'Aktiver'
- Vælg en adgangskode
- Juster 'begræns skærmtid' og 'Begrænset tilstand' for at aktivere dem.
I 2020, introducerede TikTok en 'Familiedeling', hvor forældre kan knytte deres konto til barnets. Så kan forældre bedre følge med i, hvordan deres børn bruger appen.
Alternativer til TikTok
Forældre spørger nogle gange, om der andre apps som TikTok, som er mere sikre? Selvom alle apps råder over en blanding af styrker og svagheder, når det gælder privatlivets fred, er nogle af de mest omtalte alternativer til TikTok følgende:
- Dubsmash – hvor brugerne kan se og oprette videoer på 10 sekunder. Du kan kombinere eller 'smashe' klip, der bruger forindspillede lyde, som kaldes dubs.
- Byte – fra skaberne af hedengangne Vine. Ligesom Vine, kan brugerne redigere og dele looping-videoer.
- Triller – minder om TikTok og Triller bruges til dans, lip-syncing og komedie. Triller bruger kunstig intelligens, så brugerne kan lave flere videoer med længere eller kortere musik til.
- Funimate – hvor brugerne kan oprette og redigere looping-videoer, som bruger avancerede effekter, filtre og overgange.
- Chingari – et indisk alternativ til TikTok.
TikTok fortroligheds- og sikkerhedstips: Sådan sikrer du din TikTok-konto
Der er flere ting, som alle brugerne bør gøre, for at sikre deres brug af TikTok mest muligt:
- Sæt kontoen til privat:
- Gå til din profilside
- Tryk på de tre prikker i højre hjørne, og vælg 'Fortrolighed og indstillinger'
- Vælg 'Fortrolighed og sikkerhed' og aktiver 'Privat konto'
- Sådan kontrollerer du dem, der kan kommentere på dine TikTok-indlæg:
- Det gør du under 'Hvem kan sende mig kommentarer' under 'Fortrolighed og sikkerhed'
- Begræns kommentarerne til personer, du kender, ved at vælg 'Venner'
- Du kan også deaktivere kommentare på særlige videoer, ved at gå til videoens menu og vælge 'Sluk kommentarer'
- Sådan styrer du hvem, der kan lave duetter med dig:
- Under 'Fortrolighed og sikkerhed', klikker du på 'Hvem kan synge duet med mig'
- Vælg mellem de forskellige muligheder - 'Alle', 'Venner' eller 'Sluk'
- Sådan styrer du hvem, der kan sende dig direkte beskeder:
- Under 'Fortrolighed og sikkerhed', klikker du på 'Hvem kan sende beskeder til mig'
- Vælg mellem de forskellige muligheder - 'Alle', 'Venner' eller 'Sluk'
Det er også muligt at blokere eller melde brugere eller kommentarer til TikTok:
- Når du vil blokere eller melde en bruger, går du bare til den givne profil, og tryk på de tre prikker øverst på skærmen. Vælg 'bloker' eller 'Indberet' under indstillingerne. På den næste skærm, vælger du, hvorfor du indberetter personen.
- Når du vil indberette en kommentar, klikker du på kommentaren, og trykker på 'Indberet' under de valgmuligheder, du får vist, og følger instruktionerne.
- Når du vil indberette en video, går du til videoen og klikker på 'Del'-ikonet. På det næste skærmbillede, trykker du på 'Indberet' og følger instruktionerne.
Andre sikkerhedstiltag, der bør overvejes ifm. TikTok
Ud over at justere dine fortrolighedsindstillinger, kan du også:
- Begræns den information, du deler i appen. Du bør fx undgå at knytte andre sociale konti, som fx Facebook og Instagram, til din TikTok-konto.
- Undgå at åbne TikTok-links uden for appen, heller ikke via SMS, for at undgå at blive ramt af phishing-svindel.
- Nogle Android-brugere anbefaler at bruge en sandbox-app, så du kan isolere TikTok på dit system. Shelter er fx en open source sandbox-app, der bruger Androids Work Profile-funktion til at oprette et isoleret område, hvor du kan installere eller klone apps.
- Som med enhver anden app, er det en god ide altid at bruge den nyeste version, så du udnytter af eventuelle sikkerhedsrettelser.
- Nogle brugere anbefaler endda at bruge TikTok på en helt separat telefon, der bruger en anden Google-konto end den, du bruger til alt andet, for at maksimere fortroligheden.
Er det sikkert at downloade TikTok?
Er TikTok så sikker at bruge? Det findes der ikke noget klart svar på. Mange af mediernes kommentar og bekymringer om TikTok fokuserer på den nationale sikkerhed. Det er bare ret usandsynligt, at de fleste brugere har nationalt følsomt indhold på deres telefoner. Når det gælder enkeltpersoner, er risikoen ikke ret forskellig fra andre populære sociale medie-apps. I sidste ende handler det om at være opmærksom på datasikkerheden og andre problemer ift. fortroligheden på nettet og foretage et personligt valg ud fra det.
Forældre, der gerne vil sikre deres barns mest muligt på nettet, bør overveje at bruge en forældre-kontrolapp, som Kaspersky Safe Kids - der kan blokere voksenindhold, administrere adgangen til upassende spil og apps og administrere skærmtiden på hver enkelt enhed.
Relaterede artikler: