Internettet er en så integreret del af vores liv, at det kan være nemt sommetider at glemme, at ikke alle, vi møder på nettet, har vores bedste interesse i sinde. Internetsvindel er en evigt tilstedeværende trussel, og hackere og cyberkriminelle gør deres bedste for at være et skridt foran internetbrugere. Den bedste måde at beskytte sig på er ved at holde sig informeret om risiciene, og hvordan man bekæmper dem. Her er en liste med de seks største svindelnumre på internettet, og hvordan man undgår at blive narret.
1. Falske jobtilbud
Falske jobtilbud steg under coronapandemien. I denne svindel modtager du en uopfordret e-mail med et jobtilbud, typisk ikke inden for dit kompetenceområde, ofte som kvalitetskontrollør eller en lignende stilling. Når du accepterer, bliver du betalt med check eller postanvisning med et beløb, der er højere end det, din "arbejdsgiver" tilbød. Du bliver derefter bedt om at sende det for meget betalte beløb tilbage blot for at konstatere, at den oprindelige check eller postanvisning var falsk, og at du har mistet de penge, du sendte til den falske arbejdsgiver.
Med den udstrakte brug af karrierenetværk som LinkedIn bliver uopfordrede jobtilbud mere og mere udbredt, hvilket betyder, at alle, der er på udkig efter arbejde, skal udvise kløgt, når de forsøger at skelne mellem legitime tilbud og falske tilbud.
Sådan undgår man falske jobtilbud
Hvis man beslutter sig for at sige ja til et job, skal man aldrig indløse mistænkelige checks uden at sikre sig, at de er ægte. For at være sikker skal man bede sin bank om at holde pengene tilbage, indtil checken eller postanvisningen er blevet verificeret. Hvis man bliver bedt om at returnere "forskellen", er det et tegn på, at det er et svindelnummer.
2. Lotterisvindel
Angiveligt var lotterisvindel den fjerde mest almindelige type svindel i USA i 2020. Man modtager typisk en e-mail, der hævder, at man har vundet i et temmelig ukendt lotteri, sædvanligvis i et andet land og altid med en stor pengepræmie. For at få præmien bliver man bedt om at betale et gebyr. Svindlere vil ofte påstå, at disse gebyrer er til dækning af forsikringsomkostninger, offentlige afgifter, bankgebyrer eller kurergebyrer. Man bliver bedt om at sende personlige oplysninger som bekræftelse, og pludselig er man offer for identitetssvindel, og de penge, man har sendt, er tabt.
En anden udgave af uventet lotteri eller præmiesvindel er svindlere, der får adgang til en persons konto på de sociale medier og kontakter venner og familiemedlemmer og fortæller dem, at de alle har vundet penge. Svindleren oplyser dernæst en e-mailadresse, hvor man kan få instrukser med hensyn til, hvordan man indløser sin præmie. Dette er en særligt lusket udgave af svindlen, da den udnytter den tillid, der er mellem venner og familie, til at narre penge fra folk.
Sådan undgår man lotterisvindel
Lotterisvindel har et par afslørende tegn:
- E-mailen er fra en person, ikke et firma.
- Man er ikke den eneste modtager.
- Man har aldrig hørt om lotteriet.
Hvis man modtager sådan en e-mail, kan man foretage en hurtig Google-søgning for at se, om den er legitim (det er den aldrig). Vi ønsker alle at få en appelsin i turbanen, men hvis man ikke har købt et lod, er det højst usandsynligt, at man har vundet i et lotteri. Send aldrig personlige oplysninger via e-mail til nogen, du ikke kender, og stol aldrig på nogen, der prøver at give dig penge for ingenting.
3. Begunstigelsessvindel
Du modtager en e-mail fra nogen, der skal have flyttet nogle penge hurtigt. Disse e-mails kommer undertiden fra personer, der hævder at være kongelige. Du har sikkert hørt om svindlen med den nigerianske prins. Men oftere er de fra en "forretningsmand", der siger, at han har millioner, han ønsker at flytte ud af landet, og at han gerne vil have din hjælp til gengæld for en del af overskuddet. Afsenderen medsender netop nok detaljer, der får tilbuddet til at virke legitimt. Men pengene er altid forsinket, og du har bidt på krogen og skal sende et væld af små betalinger for at lette pengeoverførslen.
Sådan undgår man begunstigelsessvindel
Det er nemt at falde for denne svindel, hvis man er uheldig; men man bør kigge efter signaler om, at dette ikke er, hvad det ser ud til. Dårlig grammatik og stavning i den oprindelige e-mail og en svaradresse, der ikke stemmer overens med afsenderens, er tegn på, at hvis det lyder for godt til at være sandt, er det oftest tilfældet, særligt på internettet.
4. Datingsvindel på internettet
Kærlighedssvindel er stigende. Man møder én gennem en datingapp eller et datingwebsted, og man begynder at lære hinanden at kende, og det kan føles meget ægte. Men man kan aldrig være sikker på, hvem der er på den anden side af skærmen. Hvis man havner i et forhold på internettet med en person, som begynder at bede om penge eller beder dig om at videresende ting, vedkommende sender til dig, så er personen en svindler.
"Catfishers," som de sommetider kaldes, gør ofte brug af en rigtig persons identitet for at virke autentisk og giver rigtige oplysninger. Men de sender falske fotos og kontaktoplysninger for at dække deres spor. Kærlighedssvindel eller datingsite-svindel har nogle få centrale bestanddele:
- Der vises stærke følelser inden for et meget kort tidsrum.
- Et hurtigt skifte fra datingsites til private kanaler.
- Anmodning om penge baseret på personlig modgang – eksempelvis til et sygt familiemedlem eller et mislykket forretningseventyr.
Sådan undgår man datingsvindel på internettet
Man undgår kærlighedssvindelnumre ved omhyggeligt at undersøge forhold på internettet, som udvikler sig for hurtigt. Giv aldrig penge til nogen, medmindre du også har et forhold til dem uden for internettet. Hvis man tager på date med vedkommende uden for cyberspace, skal man lade personer i sit liv vide, hvor man skal hen, blot for at være på den sikre side.
5. Velgørenhedssvindel
Efter omfattende naturkatastrofer eller andre højprofilerede, offentlige tragedier ønsker man at hjælpe på enhver tænkelig måde, og svindlere ved, hvordan de kan udnytte dette. De opretter falske donationswebsteder og konti og udarbejder derefter en følelsesladet e-mail for at skaffe penge, der aldrig når frem til ofrene. Disse svindelnumre lykkes, fordi de spiller på sympati, men sørg altid for at undersøge tingene. Undersøg fakta om donationswebstedet, og find ud af, om de rent faktisk er tilknyttet den sag, de hævder at repræsentere.
Sådan undgår man velgørenhedssvindel
For at undgå velgørenhedssvindel skal man ikke donere til websteder, der virker mistænkelige. Enhver ægte velgørenhedsorganisation har et robust websted med en missionsbeskrivelse og dokumentation for skattefritagelse. For at tjekke om en velgørenhedsorganisation er reel eller ej, kan man søge efter den i en offentlig database såsom Charity Check, CharityWatch, BBB Wise Giving Alliance eller Charity Navigator.
6. Coronavirussvindel
Pandemien gav svindlere muligheden for at udtænke nye svindelnumre, selv om de ofte var variationer af eksisterende svindelnumre, men i ny indpakning med en frisk coronavirus-vinkel.
For eksempel:
- Svindlerne optræder som falske velgørenhedsorganisationer for at bede offentligheden om donationer.
- De tilbød falske tests, vaccine eller behandlingssæt, sommetider med Medicare-modtagere som mål i et forsøg på at stjæle personlige oplysninger.
- De oprettede falske websteder, der foregav at vise kort med Covid-infektioner, dødsfald og helbredelser fordelt på land. I virkeligheden designede svindlere disse websteder til at injicere malware, spyware og virusser i brugernes computere.
Sådan undgår man coronavirussvindel
Som med velgørenhedssvindel skal man tjekke, om velgørenhedsorganisationen er legitim ved at bruge en kendt database. Send aldrig penge, og oplys aldrig personoplysninger, kreditkortoplysninger eller webkonto-oplysninger til nogen, du ikke kender eller stoler på. Tjek webstedet nøje for at være sikker på, at det ikke er et falsk websted. Undgå at klikke på links eller åbne vedhæftede filer i en e-mail, som du er usikker på. Du kan læse mere om, hvordan du undgår coronavirussvindel i vores artikel.
7. Reparationssvindel
I et svindelnummer, der starter i den virkelige verden og hurtigt bevæger sig ind på internettet, modtager du et telefonopkald fra en person, der foregiver at arbejde for "Microsoft" eller en anden stor softwarevirksomhed og påstår, at vedkommende kan afhjælpe pc-problemer såsom langsomme internethastigheder og indlæsningstider. Det lyder interessant, så når e-mailen kommer i din indbakke, downloader du et fjernadgangsprogram, hvilket giver svindlere mulighed for at overtage styringen af computeren og installere malware. Ikke alle forbrugere er lige teknologikyndige, så mange ved ikke, hvordan deres pc virker og bliver let skræmt af svindlere. Når først malwaren er installeret, har de adgang til dine filer, data og personlige oplysninger.
Sådan undgår man reparationssvindel
Accepter aldrig uopfordrede forslag til reparation, og køb ikke reparationsservice, medmindre du er helt sikker på, hvem du taler med. Giv ikke personer fjernadgang til din computer. Hvis nogen ringer, skal du bede om identificerende oplysninger. Hvis du stiller tilstrækkeligt med spørgsmål, er der stor chance for, at svindleren opdager, at du ikke lader dig narre.
8. Svindel på de sociale medier
Svindel på de sociale medier bliver stadig populærere og kommer i mange former.
For eksempel:
- Du ser måske en quiz på de sociale medier, der kan afsløre, hvilken personlighedstype du er, eller hvilken kendis du ligner, eller som tilbyder dig en fantastisk præmie. De omfatter sædvanligvis vilkår og betingelser, som gør det muligt at sælge de data, du indtaster, videre til tredjeparter. Quizudvikleren kan også opnå en masse oplysninger om dig fra din profil, venneliste og IP-adresse, som kan bruges til at skabe et billede som led i identitetstyveri.
- Eller måske modtager du en tilfældig venneanmodning på Instagram fra en svindler, der udgiver sig for en, som du kender, som derpå sender dig et phishing-link, der leder dig til et skadeligt websted.
- Måske downloader du en app på de sociale medier, som du tror er legitim, men faktisk downloader du malware på din enhed.
Sådan undgår man svindel på de sociale medier
Undgå quizzer, og klik aldrig på pop op-beskeder eller opslag, som indeholder indhold, som virker enten chokerende eller for godt til at være sandt. Klik ikke på links, og undgå at åbne vedhæftede filer i uopfordrede meddelelser.
Pas på med at klikke på forkortede URL'er, som skjuler websidens fuldstændige placering. De er meget almindelige på Twitter, og måske videresender de dig til det korrekte websted, men der er altid en mulighed for, at de omdirigerer dig til en, som installerer malware.
9. Robocall-svindel
Hvis du tager telefonen og hører en indspilning i stedet for et levende menneske, der taler, er det et robocall. Robocalls bruges sommetider til at levere nyttig information, f.eks. en påmindelse om en aftale eller flyaflysninger. Dog er de for det meste uønskede markedsføringsopkald, og mange af dem er svindel.
Robocall-svindel kommer i mange former, f.eks.:
- De kan foregive at være fra skattevæsnet og bede dig om at betale et falsk skattetilsvar og sige, at dit sygesikringsnummer bliver slettet, hvis du ikke betaler.
- De kan foregive at være fra et velkendt teknologifirma, f.eks. Apple, og bede om kundeoplysninger, som et reelt firma ikke ville bede om over telefonen.
- De kan tilbyde en gratis prøveversion af et produkt eller service som et kneb til at få oplyst dine kreditkortoplysninger.
Sådan undgår man robocall-svindel
Det bedste man kan gøre er ikke at tage telefonen, hvis man har mistanke om, at det er et robocall. Men man kan ikke altid se det, så hvis man besvarer telefonen, skal man lægge på, lige så snart man indser, at det er et robocall. Undgå sådanne instrukser fra botten som "tryk 1 for at tale med en levende person" osv. Undgå at sige ordet "ja", hvis du kan. Mange robocalls begynder med sætningen: "Hallo, kan du høre mig?", som brugerne svarer ja til uden at tænke over det. Svindlerne gemmer optagelsen og bruger den i svindeløjemed.
Enhver interaktion eller positiv involvering med en robocaller fortæller svindlerne, at du er en potentielt emne, så den bedste tilgang er at involvere sig mindst muligt. I USA kan man anmelde robocalls til Federal Trade Commission på donotcall.gov.
10. Besked-svindel
Svindlere kan bruge beskedsystemer og apps, f.eks. SMS, WhatsApp, Facebook Messenger, Viber, Skype, Google Hangouts og andre til at narre penge fra dig. Phishing-svindel, der udføres via SMS er kendt som “smishing”.
Der er forskellige gentagelser af besked-svindel. For eksempel:
- Du modtager måske en SMS med besked om, at du har en pakke eller forsendelse, der afventer, og du skal bekræfte din identitet eller betale et gebyr for at få den udleveret.
- Du modtager måske en besked, der ser ud, som om den kommer fra din bank, med besked om, at din konto er ved at blive lukket, eller der er ved at blive hævet penge på dit debetkort, eller det er ved at blive spærret, og at du skal logge ind (på en falsk hjemmeside) for at forhindre det.
- Eller måske er det en besked om, at du har vundet en stor præmie, og for at få den skal du sende dine finansielle oplysninger.
Sådan undgår man besked-svindel
Hvis en organisation normalt ikke kontakter dig via en besked-app, er det første advarselstegn. Ægte organisationer kontakter dig ikke ud af det blå og beder dig om at oplyse følsomme eller personlige oplysninger via en besked-app. Tjek, om der er stavefejl eller grammatiske fejl i beskeden. Hvis den ikke ser professionel ud, afslører det, at det er et eventuel svindelnummer på internettet. Hvis du ikke er sikker, skal du ikke klikke på links, og du skal undgå at oplyse personlige eller finansielle data.
11. Shoppingsvindel på internettet
Svindlere bruger den nyeste teknologi til at oprette falske detailhandelshjemmesider, som ligner ægte netbutikker ved at bruge stjålne logoer og kopierede designs. Mange af disse websteder tilbyder populære mærker inden for tøj og smykker eller gadgets til lave priser. Sommetider modtager man det, man har betalt for, men ofte gør man det ikke. En nyere version af svindelnummeret involverer at oprette en shop på de sociale medier, som sædvanligvis forsvinder efter et stykke tid for at dukke op igen i en anden forklædning. Ønsker du flere oplysninger, kan du læse vores artikel om sikkerhed i forbindelse med shopping på nettet.
Sådan undgår man svindel ved shopping på internettet
Hvis et produkt markedsføres til en utrolig lav pris, som synes for god til at være sand, er det et klart advarselstegn. Et andet tegn er, hvis den anden part insisterer på øjeblikkelig betaling eller betaling gennem elektronisk overførsel eller et telegrambureau. De kan endda bede om, at man køber værdibeviser upfront for at få adgang til en billig deal eller gave.
Tips: Sådan identificerer man falske websteder
En centralt aspekt ved sikkerhed på internettet er at kunne identificere falske websteder. For at undgå webstedssvindel er der flere advarselstegn, man skal holde øje med.
Sørg for at tjekke webstedets domænenavn, især hvis der sker omdirigering til webstedet fra en anden side eller e-mail. Svindlere opretter sommetider websteder, hvis domænenavne ligner velkendte mærker eller organisationer, f.eks. ved at ændre et bogstav eller tilføje et ord.
Hvis man er mistænksom, kan man slå yderligere oplysninger op om et domæne. Whois Lookup-domænetrackeren giver oplysninger om, hvem et domænenavn er registreret under, hvor de bor, og hvor længe webstedet har været aktivt.
Det er også klogt at tjekke et websteds adresselinje. Alle websteder, der opfordrer til, at man sender personlige oplysninger, skal være sikker, hvilket man kan se, hvis URL'en starter med https:// i stedet for http:// – “s'et” står for "sikker". Sikre websteder viser også et hængelåssymbol i URL-adresselinjen. Det betyder, at webstedet har et SSL-certifikat.
Webstedets indhold kan give en indikation om pålidelighed. Hvis indholdet er dårligt skrevet med flere stavefejl og grammatiske fejl, er det et potentielt advarselstegn. Manglende oplysninger, f.eks. manglende vilkår og betingelser og politik om databeskyttelse, eller ingen politik om returnering på et shoppingwebsted, kan også tyde på, at webstedet ikke er legitimt.
Hvis man foretager et køb på nettet, skal man tjekke, om der er sikre betalingsmetoder. Legitime websteder bør tilbyde standardbetalingsmuligheder, f.eks. kreditkort eller PayPal. Hvis et websted beder om, at man bruger et telegrambureau, postanvisning eller en usikker form for betaling (og som ikke kan refunderes), så er det bedst at holde sig væk.
Anmeldelser kan være et andet nyttigt værktøj til at tjekke hjemmesider. Man kan søge efter hjemmesiden på websteder, som samler onlineanmeldelser. Hvis anmeldelserne ligner hinanden forbavsende meget eller alle er helt nye, skal man huske på, at det kan være falske anmeldelser. Hvis der ikke er nogen anmeldelser, er der grund til bekymring.
Tips til, hvordan man undgår internetsvindel
For dem, der spekulerer på, hvordan man undgår at blive svindlet på nettet, er der fornuftige tips, man kan følge for at være sikker:
1. Pas på anmodninger, der beder om oplysninger eller penge
Undgå at sende penge eller oplyse kreditkortoplysninger, webkontooplysninger eller kopier af personlige dokumenter til nogen, du ikke kender eller ikke har tillid til. Brug kun sikre betalingsmetoder, som du kender. Gå ikke med til at overføre penge eller varer for andre: hvidvask er en lovovertrædelse.
2. Vær på vagt over for phishing-svindel
Et almindeligt tema blandt mange svindelnumre på nettet er phishing. Klik aldrig på links i mistænkelige e-mails, undgå at åbne filer, der er vedhæftet mistænkelig e-mails eller SMS'er, og besvar aldrig uopfordrede henvendelser og opkald, der beder om personlige eller økonomiske oplysninger.
3. Reager ikke på telefonopkald, der beder om at få fjernadgang til din computer
Hvis nogen hævder at være fra en velkendt telecomvirksomhed eller teknologivirksomhed og ønsker adgang til din computer for at ordne et problem eller installere en gratis opgradering, skal du lægge på øjeblikkeligt. Deres egentlige motiv er at tage kontrol over computeren for at installere malware på den, så de kan få adgang til dine adgangskoder og personlige oplysninger.
4. Beskyt dine mobilenheder og computere
Brug adgangskoder til at beskytte dine enheder og undgå at give adgang til andre personer (heller ikke fjernafgang). Beskyt dit wi-fi-netværk med en adgangskode og undgå at bruge offentlige computere eller wi-fi-hotspots for at gå i netbank og undgå at give personlige oplysninger.
5. Brug stærke adgangskoder
En stærk adgangskode er svær at gætte og består ideelt af en kombination af store og små bogstaver, specialtegn og tal. Folk beholder ofte de samme adgangskoder i årevis, hvilket mindsker sikkerheden. En password manager eller et adgangskodeværktøj er en glimrende måde at styre sine adgangskoder på.
6. Gennemgå indstillinger for privatlivets fred og sikkerhed på sociale medier
Når man bruger sociale netværk på nettet, skal man være omhyggelig med, hvem man tilføjer. Man bør også lære, hvordan man bruger sine fortroligheds- og sikkerhedsindstillinger, så man er optimalt sikret. Hvis man genkender mistænkelig adfærd, har klikket på noget spam eller er blevet snydt på nettet, skal man aktivt sikre sin konto og sørge for at anmelde det.
7. Undgå streaming fra ukendte websteder
Streamingindhold fra ukendte og potentielt falske websteder kan udgøre en betydelig risiko for malware. Kriminelle bag digital plagiering gør ofte indhold gratis ulovligt for at det skal fungere som lokkemad for et stort antal besøgende. Stream kun indhold fra websteder, du kender og har tillid til.
8. Modstå tilskyndelsen til at handle med det samme
Legitime virksomheder giver tid til, at man kan træffe beslutninger. Alle, som presser dig til at betale eller oplyse personlige oplysninger, er potentielt svindlere.
9. Hvis det lyder for godt til at være sandt, er det oftest tilfældet
Hvis et websted eller andre, man kommunikerer med, tilbyder store rabatter online eller flotte præmier, som synes uvirkelige eller usandsynlige, skal man være forsigtig. Som den gamle talemåde lyder: Hvis noget lyder for godt til at være sandt, er det oftest tilfældet.
Generelt: Vær opmærksom og vær på vagt over for personer, som uventet kontakter dig pr. e-mail eller telefon og beder om personlige oplysninger. Hvis man bliver offer for onlinesvindel i USA, skal man anmelde det til Federal Trade Commission. Andre af verdens lande har tilsvarende organer.
Det bedste måde at beskytte sig på mod internetsvindel er at installere cybersikkerhedssoftware på alle enheder og holde dem opdaterede. Undgå falske virusprodukter, da de sædvanligvis er svindel og skadelig kode i forklædning, og køb og download antivirussoftware fra et legitimt websted. For eksempel beskytter Kaspersky Premium mod hackere, virusser, malware m.m.
Relaterede artikler:
