Gå til hovedindhold

Hvad er VPN, og hvorfor skal jeg bruge det på en iPhone?

Internetbrowser, der viser et potentielt cybersquatting-websted

De fleste mennesker tror, at iPhones er meget sikre. Det er også rigtigt, at de fleste angreb mod mobilenheder er rettet mod Android-enheder. Det betyder dog ikke, at iPhones immune over for phishing, fordi phishingangreb ikke er rettet mod selve enheden men mod den bruger, der betjener den. Et sådant angreb går ud på, at ved at udføre en bestemt handling – f.eks. klikke på et link – sætter brugeren sin sikkerhed og sit privatliv i fare. Dette gælder især på offentligt tilgængelige wi-fi-netværk, der ikke er ordentligt beskyttede – f.eks. netværk på caféer, restauranter og i butikker. Derfor benytter mange iPhone-brugere sig af VPN-løsninger som ekstra beskyttelse.

Hvad er VPN?

VPN står for virtuelt privat netværk og er et SaaS-produkt (Software as a Service), der krypterer de data, du sender og modtager online. VPN giver et ekstra lag af sikkerhed for internetbrugere, idet krypterede data ikke kan opsnappes og læses af andre på det samme netværk. En anden fordel ved en VPN-løsning er, at brugerens placering er skjult, hvilket også giver en sikkerhedsfordel. Det er vigtigt at bemærke, at brug af VPN ikke væsentligt ændrer den måde, du bruger internettet på. Det er til gengæld en effektiv måde at forbedre din onlinesikkerhed på.

Hvordan fungerer VPN på en iPhone?

Når du bruger VPN, etablerer du en direkte forbindelse til destinationen, hvor al trafik til og fra destinationen krypteres for at beskytte dine aktiviteter og dine data.

VPN-tjenesten sender al trafik til og fra din iPhone via sine egne, sikre servere, der typisk er placeret i forskellige dele af verden. På den måde kan VPN-tjenesten også skjule enhedens rigtige IP-adresse og erstatte den med IP-adressen på egne servere. Resultatet er, at forbindelsen er sikker, enhedens reelle placering er skjult, og hackere – og også brugerens egen internetudbyder – ikke kan overvåge de aktiviteter, der foregår via forbindelsen eller se nogen af de data, der sendes og modtages.

Har jeg brug for VPN på min iPhone?

Kort sagt – ja. Det er efterhånden meget almindeligt, at folk bruger deres telefon til alle mulige onlineaktiviteter, lige fra bankoverførsler og onlineshopping til at sende e-mails og surfe på internettet. Under disse aktiviteter skal brugeren på et eller andet tidspunkt indtaste sine personlige oplysninger, som hackere (eller for den sags skyld virksomheder) så forsøger at få fat i. Her er nogle eksempler på, hvorfor det er en god ide at bruge VPN på din iPhone:

  • Internetudbydere kan følge med i onlineaktiviteten på din iPhone og sælge disse oplysninger til tredjeparter, som de så kan bruge til at vise dig målrettede annoncer.
  • Internetudbydere kan også bruge kundens IP-adresse til at overvåge internetforbrug og reducere båndbredden, hvis brugeren sender og modtager for mange data – for eksempel ved gaming online.
  • Websteder kan bruge IP-adressen til at spore den besøgendes placering og søgehistorik for at afdække brugerens interesseområder og kunne derefter vise brugeren målrettede annoncer og købeforslag.
  • Nogle tjenester har geografiske begrænsninger på grund af f.eks. licensbegrænsninger på tv-indhold eller YouTube-videoer. Så hvis du gerne vil følge med i dit yndlingsprogram i TV, når du er i udlandet, kan du gøre det netop ved at bruge VPN.

Så brug af VPN på en iPhone er med til at beskytte brugerens privatliv online og de data, der sendes og modtages. Tjenesten kan beskytte følsomme data og personlige oplysninger som bank- og kreditkortoplysninger.

Alle brugere bør beskytte sin iPhone ved at bruge en VPN-tjeneste. Det er især vigtigt, hvis man bruger sin iPhone til arbejde. Firmatelefoner bruges nemlig til at sende og modtage mange forretningsoplysninger, der kan være af følsom karakter, f.eks. fortrolige dokumenter og oplysninger om virksomhedens økonomi. Hvis en sådan telefon bliver hacket, kan alle disse oplysninger falde i forkerte hænder og give virksomheden en masse problemer.

Hvilke fordele er der ved at bruge VPN på sin iPhone?

En VPN-løsning kan, udover at beskytte din sikkerhed og dit privatliv, også give dig andre fordele. Smartphonebrugere bliver mere og mere bevidste om, at det er en god ide at bruge VPN på sin iPhone, og vi ser en stigning i brug af denne tjeneste. Her er blot nogle af grundene til at gøre det:

  1. Undgå geografiske begrænsninger: Ikke alt onlineindhold er tilgængeligt overalt. For eksempel begrænser nogle lande brugen af søgemaskiner som Google, mens visse streamingtjenester, f.eks. Netflix og Amazon Prime, har forskelligt udvalg i forskellige lande. Ved at bruge VPN på din iPhone omgår du disse begrænsninger og kan få adgang til præcis det indhold, du vil have.
  2. Fintune dine søgeresultater: Din geografiske placering kan have en indflydelse på søgemaskinens søgeresultater. Ved at bruge VPN kan du selv bestemme, hvilket land søgeresultaterne skal være relevante for. Hvis du for eksempel bruger en VPN-server i Bangkok, kan du lettere finde en specifik butik i Thailand, selv hvis du rent fysisk befinder dig i Danmark.
  3. Undgå målrettede annoncer: IP-adresser bruges ofte til at vise brugeren målrettede annoncer og personlige forslag. Ved at bruge VPN kan du få tildelt en virtuel IP-adresse og dermed gøre det sværere for internetudbydere og tredjeparter at bruge dig som et specifikt mål for deres reklamer og anbefalinger.
  4. Undgå båndbreddebegrænsninger: Ved at bruge VPN kan du undgå, at internetudbyderen kunstigt begrænser din båndbredde, hvis du f.eks. ofte bruger din smartphone til streaming og spil.

Hvilke ulemper er der ved at bruge VPN på sin iPhone?

Selvom der er mange gode grunde til at bruge VPN på sin iPhone, vil der selvfølgelig også være nogle ulemper. Det betyder ikke, at du straks skal afinstallere VPN fra din iPhone, men det er vigtigt at notere sig følgende:

  1. Langsommere hastighed: VPN krypterer dataene og omdirigerer datatrafikken via servere i andre lande, hvilket kan have den effekt, at internetforbindelsen føles langsommere, end den er. Brugere af premium VPN-tjenester har dog normalt ikke dette problem.
  2. Usikker forbindelse: Da gratis VPN-løsninger ikke opkræver betaling fra deres brugere, skal de tjene deres penge på andre måder. Det gør de typisk ved at indsamle oplysninger om brugeren færden på internettet og derefter sælge disse oplysninger til tredjeparter – hvilket paradoksalt nok er, hvad brugeren forsøgte at undgå i første omgang ved at bruge VPN. Betalte tjenester må derfor siges at give en meget bedre beskyttelse.
  3. Abonnementspris: De bedste VPN-tjenester koster penge i form af et fast abonnement. Prisen for et sådant abonnement er dog normalt ikke ret høj – for eksempel koster Kaspersky kun 4,99 USD/måned – hvilket i virkeligheden er et lille beløb at betale for en effektiv beskyttelse af sit privatliv.
  4. Forbud mod brug af VPN: Før du konfigurerer VPN på din iPhone, skal du undersøge, om det overhovedet er tilladt i dit land. Brug af VPN er forbudt i lande som Nordkorea og Belarus, og i Rusland og Indien er det kun tilladt at benytte sig af VPN-udbydere, der accepterer at logføre og dele brugeroplysninger.

Hvornår skal jeg bruge VPN på min iPhone?

Vi ved nu, hvad VPN er, og hvorfor det er en god ide at bruge det på sin iPhone. Mange brugere er usikre på, om de skal bruge VPN hele tiden eller kun i bestemte situationer. Tommelfingerreglen er, at jo oftere vi bruger VPN, jo bedre er vi beskyttet, så i virkeligheden bør vi altid have det aktiveret. Men det er især vigtigt at have VPN aktiveret, når du bruger webbank, foretager finansielle transaktioner, indtaster kreditkortoplysninger, downloader filer og sender følsomme oplysninger via e-mail og chat.

Du bekymrer dig måske, om konstant brug af VPN på din iPhone vil dræne batteriet. Dette er normalt ikke tilfældet. En VPN-løsning er designet til at køre i baggrunden og har normalt kun en minimal indvirkning på telefonens batteriforbrug, når først tjenesten er blevet konfigureret og aktiveret. Men hvis du stadig er bekymret over batteriforbruget, kan du vælge kun at aktivere VPN, når telefonen er mest sårbar, f.eks. når du bruger offentligt tilgængelige wi-fi-hotspots.

Er krypteringsfunktionen i iPhones iOS tilstrækkelig til, at jeg kan føle mig helt sikker?

Det er en almindelig misforståelse, at Apples iOS i iPhones, MacBooks og iPads er umulig at hacke og ikke er modtagelig over for sikkerhedstrusler. Sikkerhedsfunktionen i iOS beskytter kun de adgangskoder, der er gemt på enheden, og krypterer enhedens data, når enheden er låst. iOS krypterer ikke webtrafikken, så de data, der sendes og modtages på din iPhone, er ikke beskyttet, når du ikke bruger VPN.

Sådan vælger du den rigtige VPN-løsning til din iPhone

Man skulle tro, at den ene VPN-løsning er lige så god som den anden. Dette er dog ikke hele sandheden. Der er forskel på den kvalitet og de funktioner, de forskellige tjenester byder på – og selvfølgelig er der også det med deling af brugeroplysninger. Det er derfor vigtigt at lave noget research, før du vælger en VPN-udbyder. Her er et par ting, der er værd at bide mærke i:

  • Forbindelsessikkerhed: Undersøg, hvilken krypteringsmetode VPN-udbyderen benytter sig af. En sikker VPN-løsning bør bruge mindst 256-bit kryptering.
  • Logføring af onlineaktivitet: Læs udbyderens vilkår og betingelser samt deres politik for beskyttelse af privatliv for at sikre, at udbyderen ikke indsamler og logfører brugernes onlineaktivitet.
  • Finansiering af tjenesten: Undersøg, hvordan VPN-udbyderen tjener deres penge – hvis abonnementet er gratis, lever de måske af at sælge oplysninger om brugerne til andre virksomheder, som så kan bruge disse oplysninger til målrettede annoncer.
  • Forbindelseshastighed: Undersøg, om den VPN-tjeneste, du overvejer at bruge, påvirker hastigheden af din internetforbindelse. Læs anmeldelser fra andre brugere, eller prøv tjenesten af i en prøveperiode.
  • Forbrugskvoter: Nogle udbydere kører med daglige eller månedlige kvoter for brug af VPN-trafik, især hvis de både tilbyder et gratis og et betalt abonnement. Undersøg, om sådanne kvoter er gældende for den VPN-løsning, du overvejer, og om de vil være tilstrækkelige til at dække dit forbrug.

Sådan konfigurerer du VPN på din iPhone

Hvis du beslutter, at du gerne vil bruge VPN på din iPhone, er det næste trin nemt. Når du har valgt en udbyder, tager det i de fleste tilfælde kun et par minutter at konfigurere VPN på din telefon. Du skal blot følge disse trin:

  1. Opret en konto på udbyderens websted. Du skal muligvis også vælge det ønskede abonnement, angive eventuelle betalingsoplysninger og bekræfte din konto via e-mail.
  2. Hent udbyderens VPN-app via App Store.
  3. Følg udbyderens installationsvejledning. For at konfigurere appen skal du som regel blot logge på med din nye konto.
  4. Hvis du ikke allerede har gjort det under oprettelsen af din konto, skal du vælge det ønskede abonnement og bekræfte din konto.
  5. Opret forbindelse til VPN-tjenesten ved enten at vælge automatisk forbindelse eller vælge en server i et bestemt land.
  6. Når du ikke længere har brug for VPN-forbindelsen, kan du afbryde den i appen.

Sådan afinstallerer du VPN fra din iPhone

Hvis du ikke længere har brug for en VPN-tjeneste på din iPhone, kan nemt fjerne den. Du skal blot åbne indstillinger på din iPhone og afbryde VPN-forbindelsen og derefter slette appen.

Konklusion

De fleste af os prioriterer beskyttelsen af vores computere og vores e-mail- og bankkonti, men vi glemmer ofte vores smartphones. Men i virkeligheden bruger vi smartphones rigtig meget i vores hverdag, og derfor er det også vigtigt at beskytte dem – også selvom vi har en iPhone. Der er flere fordele ved at bruge VPN på din iPhone. De vigtigste er naturligvis bedre sikkerhed og beskyttelse af dit privatliv. Blandt de andre fordele kan nævnes, at du kan omgå geografiske restriktioner, få adgang til mere onlineindhold og flere digitale tjenester samt begrænse mængden af målrettede annoncer, du ser. Så ja – det er en rigtig god ide at bruge VPN på din iPhone.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er VPN til iPhone?

VPN står for virtuelt privat netværk og er en tjeneste, der krypterer brugerens data og aktiviteter og skjuler brugerens IP-adresse online. Når VPN er aktiveret på din iPhone, omdirigeres al onlinetrafik via en ekstern server, du får tildelt en virtuel IP-adresse, og dine personlige oplysninger og dine onlineaktiviteter skjules for nysgerrige blikke.

Har jeg brug for VPN på min iPhone?

Kort sagt – ja. En VPN-løsning på din iPhone giver dig bedre sikkerhed og beskytter dit privatliv. Den beskytter ikke alene dine personlige oplysninger og dine bank- og kreditkortoplysninger, men den forhindrer også internetudbyderen og andre virksomheder i at kunne spore dig online og vise dig målrettede annoncer.

Hvordan fungerer VPN på min iPhone?

VPN krypterer de data, der sendes og modtages på din iPhone, og skjuler dine onlineaktiviteter for nysgerrige blikke. En VPN-tjeneste kan også være nyttig til at omgå geografiske restriktioner og få adgang til indhold, der er begrænset til bestemte lande.

Kaspersky VPN blev omtalt som den "åbenlyse vinder" af en hastighedstest udført i 2022 af den uafhængige IT-sikkerhedsorganisation AV-TEST og var den eneste VPN-tjeneste, der viste sig ikke at have nogen som helst datalækager i de testede kategorier. I alle tests, viste Kaspersky Endpoint Security fremragende ydeevne, beskyttelse og brugbarhed for virksomheder.

Relaterede artikler og links:

VPN kontra proxyserver: Hvad er forskellen, og hvilken af dem skal du bruge?

Mobilsikkerhed: Android kontra iOS – hvad er mere sikkert?

Beskyttelse af trådløse netværk

VPN på smartphone: Alt det, du bør vide

Relaterede produkter og tjenester:

Kaspersky Standard

Kaspersky Plus

Kaspersky Premium

Kaspersky Small Office Security

Kaspersky Endpoint Security for Business

Hvad er VPN, og hvorfor skal jeg bruge det på en iPhone?

Der er flere fordele ved at bruge en VPN-løsning på en iPhone. Her kan du læse om, hvorfor det er vigtigt at bruge VPN, hvordan du bruger det, og hvordan du administrerer VPN-indstillinger på en iPhone.
Kaspersky logo