Hvad er Fake News eller falske nyheder?
Falske nyheder eller 'Fake news' henviser til falske eller vildledende oplysninger, der forklæder sig som rigtige nyheder. Generelt kommer falske nyheder i to kategorier:
- Bevidst forkerte historier - hvor dem, der offentliggør dem, ved, at de er falske, men alligevel offentliggør dem. Det kan være for at manipulere den offentlige mening eller for at føre trafik til et bestemt hjemmeside.
- Historier, der indeholder elementer af sandhed, men som alt andet lige er unøjagtige. Det kan skyldes, at forfatteren ikke har tjekket alle sine fakta eller har overdrevet visse aspekter for at understrege en bestemt ting.
Misinformation er ikke noget nyt – begrebet 'Fake news' blev allerede brugt i det 19. århundrede – men internettet og de sociale medier har transformeret måden, de skabes og spredes på. Før internettet, fik folk typisk deres nyheder fra pålidelige mediekilder, hvis journalister skulle følge nogle strenge regler. Internettet skabte nye måder at offentliggøre, dele og forbruge nyheder og information på - med ret få reguleringer eller redaktionelle standarder. Nu får mange deres nyheder fra sociale medier og andre kilder på nettet - hvor det kan være svært at afgøre, hvilke historier der er troværdige, og hvilke der er falske.
Typer af falske nyheder
Der findes flere forskellige typer af falske nyheder, afhængigt af motivationen hos dem, der skriver dem. For eksempel:
Clickbait
Sensationer sælger godt, og uhyrlige eller underlige historier og forvrængede billeder tiltrækker klik og delinger på nettet. Clickbait refererer til historier, der bevidst er designet til at få flere besøgende på hjemmesiden og dermed øge annonceindtægterne hos hjemmesidens ejere - ofte på bekostning af sandhed og nøjagtighed.
Propaganda
Det henviser til falske eller forvrængede historier, som er skrevet for at vildlede publikum og fremme en politisk dagsorden eller et partisk perspektiv.
Ringe journalistik
Nogle gange har journalister ikke tid til at kontrollere alle deres fakta, før de offentliggør en historie, hvilket medfører, at regulære fejl bliver til falske nyheder. Imidlertid retter pålidelige nyhedskilder deres historier og agerer gennemsigtigt over for deres læserne, når de skrevet noget, som er forkert.
Vildledende overskrifter
Nogle gange kan en historie næsten være sand, men bruger en sensationel eller vildledende overskrift til at lokke læserne til at klikke på den. Det kan skabe en falsk nyhed - da man ofte kun ser overskriften og små uddrag af artiklen, på de sociale medier, hvor den hurtigt kan sprede sig.
Bedragerisk indhold
Her efterligner man ægte nyhedskilder, men bruger falske, sammensatte historier til at bedrage eller vildlede publikum med.
Satire eller parodi
Nogle falske nyheder offentliggøres af ren og skær underholdning. Satiriske historier bruger fx humor, ironi eller overdrivelser til at lave skæg med nyheder eller berømtheder. De historier forsøger dog ikke at vildlede publikum, fordi de ikke er beregnet til at blive taget alvorligt. Kendte eksempler på satiriske sider eller nyheder er fx Den korte radioavis eller Rokokoposten.
Der findes også berømte politikere, der er kendt for at afvise historier, de er uenige med - selvom de både bygger på kendte fakta, der let kan bekræftes - som 'Fake News'. Da begrebet 'Fake News' eller 'falske nyheder' løbende vokser og betyder forskellige ting for forskellige mennesker, er det muligt at bestride det. I 2018, forbød den britiske regering udtrykket fra officielle dokumenter og hævdede, at det var for dårligt defineret til at give mening. I stedet foretrækker man udtrykkene 'misinformation' og 'disinformation' til at beskrive falske historier med:
- Disinformation – falske eller vildledende historier, som skrives og deles bevidst, ofte af en forfatter, der fx har et økonomisk eller politisk motiv til at gøre det.
- Misinformation – betyder også falske eller vildledende historier, men her er historierne måske skabt eller delt med et bevidst formål om at vildlede nogen.
Hvordan virker falske nyheder?
Falske nyheder spredes ofte gennem falske nyhedssider, som typisk forsøger at opnå troværdighed ved at efterligne autentiske nyhedskilder. Ifølge forskningen, er det fx sociale medier, som hurtigt spreder falske påstande - hurtigere end de rigtige nyheder kan. Falske nyheder spredes hurtigt, fordi de typisk er designet til at fange brugernes opmærksomhed og appellerer til deres følelser. Derfor indeholder de ofte helt bizarre påstande eller historier, der fremkalder vrede eller frygt.
Sociale medier prioriterer typisk deres indhold ud fra engagementsmålinger - dvs. hvor ofte de deles eller 'likes' - snarere end hvor nøjagtigt eller velundersøgt det er. Den tilgang betyder, at clickbaits, overdrivelser og misinformation hurtigt spreder sig massivt. Sociale medie-virksomheder opfattes mere som platforme end udgivere, hvilket betyder, at de ikke har de samme juridiske forpligtelser, som de traditionelle medier. Det kan dog ændre sig, efterhånden som det politiske og juridiske landskab udvikler sig.
Sociale mediers bots kan også sprede falske nyheder, da de masseproducerer og spreder artikler, uanset kildernes troværdighed. Bots kan også oprette falske konti online, som får følgere, anerkendelse og autoritet - hvoraf nogle ligefrem er programmeret til at sprede misinformation.
Trolls - er internetbrugere, der bevidst forsøger at starte skænderier eller genere folk, spiller også en rolle i spredningen af falske nyheder. De kan fx blive betalt for at gøre det, af politiske årsager. Nogle gange bruger man udtrykkene 'troldefarme' eller 'troldfabrikker', som henviser til institutionaliserede grupper af trolde, der forsøger at blande sig i politiske beslutninger eller valg.
Falske nyheder gør undertiden brug af Deepfakes. Det er falske videoer, man laver vha. digital software, maskinindlæring og ansigtsombytninger. Man kombinerer forskellige billeder for at skabe nye videoer, der viser begivenheder eller handlinger, der faktisk aldrig er sket. Resultaterne kan være meget overbevisende og vanskelige at identificere som falske.
Eksempler på falske nyheder
Falske nyheder om corona
Covid-19-pandemien skabte et fundament for falske oplysninger på nettet via adskillige eksempler på falske nyheder, som kom frem under hele krisen. Et solidt eksempel på falske nyheder i de sociale medier var påstanden om, at 5G-teknologien var tæt forbundet med spredningen af virussen - angiveligt fordi 5G undertrykte immunsystemet, mens virussen kommunikerede gennem radiobølger. Påstandene var usande og blev løbende tilbagevist af officielle kilder, men blev stadig delt i stort omfang.
Det amerikanske præsidentvalg i 2016
Falske nyheder og misinformation var et stort emne under det amerikanske valg i 2016, som bragte falske og vildledende påstande på tværs af det politiske spektrum. En analyse antydede, at mange af de falske nyheder, der blev genereret ifm. valget, blev skabt af teenagere i Makedonien, der fandt ud af, at jo flere ekstremt partiske historier, de skabte, jo flere læste og delte dem, og jo flere penge tjente de.
Bombningen af Boston Marathon
I kølvandet på bombningen af Boston Marathon i 2013, cirkulerede der en række falske påstande om, at bombningen var en præcis plan, den amerikanske regering stod bag. De mange terrorhændelser over hele verden har betydet langt større udbredelse af mange konspirationsteorier. Man forestiller sig ofte, at de udføres under 'falske flag' -- altså af staten eller en hemmelig gruppe, for at rette skylden på andre eller dække andre aktiviteter.
Kim Jong-un – verdens mest sexede mand?
I 2012, bragte den satiriske hjemmeside 'The Onion' en artikel, hvor man hævdede, at den nordkoreanske diktator Kim Jong-un var blevet kåret til verdens mest sexede mand, og erklærede, at 'Hjerteknuseren fra Pyongyang er enhver kvindes drøm.' Som eksempel på, hvordan satire kan misforstås på tværs af kulturer, bragte kinesiske medier - inklusive onlineversionen af Det kinesiske kommunistpartis avis - påstanden, som om den var sand.
Hvad er farerne ved de falske nyheder?
Folk træffer ofte vigtige beslutninger - når de fx stemmer ved et valg eller vælger en medicinsk behandling, hvis de er syge - baseret på det, de læser i nyhederne. Derfor er pålidelige nyheder utroligt vigtige. Farerne ved falske nyheder er fx:
- Når folk ikke kan skelne mellem rigtige og falske nyheder, skaber det forvirring og misforståelser omkring vigtige sociale og politiske emner. Når folk har en generel følelse af 'du ikke skal tro på noget, du læser,' underminerer det tilliden til de legitime nyhedskilder.
- Falske og vildledende historier om medicinsk behandling eller alvorlige sygdomme - som kræft eller corona - kan medføre, at enkeltpersoner træffer misinformerede beslutninger om deres helbred.
- Mange falske nyheder er designet til at vække vrede og intensivere sociale konflikter. Når de forskellige parter i en diskussion bruger deres egne 'fakta', giver det en større polarisering i samfundet, der kan påvirke valgresultaterne.
- Universiteter og gymnasier forventer, at de studerende bruger kvalitetskilder, når de søger informationer til deres opgaver. Studerende, der bruger kilder med falske eller vildledende oplysninger, risikerer fx at få lavere karakterer.
Sådan genkender du falske nyheder
Du overvejer måske, hvordan du genkender falske nyheder på Facebook og andre sociale medier? Hvordan undgår man falske nyheder, når man er studerende? Eller sådan undgår du at komme til at dele misinformation på nettet! Her er ti tip til at genkende misinformation og falske nyhedssider samt tænke dig om, før du deler:
1. Kontrollér URL-adressen:
Tjek internetadressen på den side, du kigger på. Nogle gange har de falske nyhedssider stavefejl i URL'en eller bruger ualmindelige domæne-efternavne, som ".infonet" eller ".offer". Hvis du ikke kender siden, bør du tjekke afsnittet 'Om os'.
2. Tjek forfatteren:
Se om han eller hun er troværdig - eller i det hele taget findes, har et godt omdømme, skriver om hans eller hendes specifikke ekspertise, og måske har en bestemt dagsorden? Overvej hvad forfatterens motivation måske kan være.
3. Tjek andre kilder:
Bringer andre velrenommerede nyheder eller medier historien? Citerer historien andre troværdige kilder? De professionelle, globale nyhedsbureauer bruger en række redaktionelle retningslinjer og omfattende ressourcer på at tjekke fakta, så når de også bringer historien, er det et godt tegn.
4. Brug en kritisk tankegang:
Mange falske nyheder er skrevet med stor omhu for at fremkalde stærke følelsesmæssige reaktioner, som kan være frygt eller vrede. Brug en kritisk tankegang og spørg dig selv - hvorfor har man skrevet denne historie? Fremmer den en bestemt sag eller dagsorden? Forsøger den at få mig til at klikke videre til en anden hjemmeside?
5. Tjek fakta:
Troværdige nyhedshistorier rummer ofte masser af fakta - data, statistikker, udtalelser fra eksperter osv. Hvis de mangler, bør du spørg dig selv hvorfor. Rapporter med falske oplysninger indeholder ofte forkerte datoer eller ændrede tidslinjer. Derfor kan det være en god ide at kontrollere, hvornår artiklen blev offentliggjort. Er det en aktuel eller gammel nyhedshistorie?
6. Tjek kommentarerne:
Selvom artiklen eller videoen er ægte nok, er kommentarerne nedenfor måske det ikke. Ofte autogenereres links eller kommentarer, der reagerer på indholdet, af bots eller personer, der bliver betalt for at bringe vildledende eller forvirrende information.
7. Tjek dine egne fordomme:
Alle har fordomme - påvirker de den måde, du reagerer på artiklen på? Sociale medier kan skabe 'ekkokamre', når de foreslår historier, der matcher dine eksisterende browservaner, interesser og meninger. Jo mere vi læser fra forskellige kilder og perspektiver, jo mere sandsynligt er det, at vi drager det samme konklusioner.
8. Tjek, om det er en spøg:
Satiresider er ofte populære, og nogle gange virker det uklart, om en historie bare er en vittighed eller parodi. Tjek hjemmesiden og se, om den plejer at bringe satire eller sjove historier.
9. Se om billederne er ægte:
De billeder, du ser på de sociale medier, kan været blevet redigeret eller manipuleret. Typiske tegn kan være 'warping' eller vridning - hvor baggrundens lige linjer bølger lidt - eller mærkelige skygger, skarpe kanter eller hudfarver, der ser lidt for perfekte ud. Husk også på, at et billede godt kan være rigtigt, selvom det bruges i en vildledende sammenhæng. Brug fx værktøjer, som Googles Reverse Image Search, der måske viser, hvor billedet stammer fra, og om det er blevet ændret.
10. Brug en side, der tjekker fakta:
Nogle af de bedst er:
Falske nyheder afhænger af, at fans reposter, retweeter eller deler falske oplysninger på andre måder. Hvis du ikke er sikker på, om en artikel er ægte eller ej, bør du stoppe op og tænke dig godt om, før du deler den. Når du gerne vil sikre dig mest muligt på nettet, bør du bruge en antivirusløsning, som Kaspersky Total Security, der beskytter dig mod hackere, vira, malware og andre at nettets trusler.
Relaterede artikler:
