Gå til hovedindhold

Kan man få virus på Android? Alle Android-brugere risikerer at blive ramt

Prisen på den dobbelte espresso og bagel, som du bestilte, var ret høj. Og det får dig til at tænke på, at det efterhånden er ved at være et stykke tid siden, du sidst har tjekket din bankkonto. Du griber fat i din Android-telefon og logger på din banks app.

Uden at vide det har du netop blotlagt dig for en udbredt sikkerhedsmæssig sårbarhed. Med en teknik, der kaldes et "man-in-the-middle" angreb (mitm) konfigurerer en hacker et Wi-Fi-netværk, der ser ud, som om det er din kaffebars netværk. Hvis du opretter forbindelse til det, kan hackere få adgang til din enhed og se, hvad du laver, herunder logge tastetryk eller installere Android-malware. Dette er blot ét af mange angreb, som brugere af mobiltelefoner oplever hver eneste dag – og det er langt det mest almindelige, at hackere angriber Android-brugere.

Hvorfor er Android-brugere i fare?

Alle smartphones er potentielt udsat for sikkerhedsmæssige sårbarheder, men telefoner med Android-operativsystemet er i langt større fare for at blive ramt. I modsætning til Apples iOS er softwaren til Android-operativsystemet open source, så alle kan redigere den. Hvis en udvikler laver en fejl, er det nemmere for en hacker at finde og udnytte disse huller i sikkerheden.

Android har også en større markedsandel end Apple. Det betyder, at det er langt nemmere og mere indbringende for hackere at udvikle og frigive Android-malware for at få følsomme oplysninger fra brugerne. Hvis du bruger en Android-smartphone eller en anden Android-enhed, er følgende tip afgørende for at kunne minimere risikoen for, at dine personlige oplysninger bliver hacket.

Undgå at logge på følsomme konti på offentlige steder

Hackere kan ikke stjæle dine adgangskoder og følsomme oplysninger, hvis du ikke videregiver dem, og de kan heller ikke downloade Android-malware uden din tilladelse. Når du er tilsluttet et offentligt netværk, skal du begrænse din brug af mobiltelefon til aktiviteter, der ikke afslører nogen af dine følsomme oplysninger. Og lukke dine mobilapps.

Undgå mistænkelige e-mails og websteder

Ransomware er nu lige så almindeligt på mobilenheder, som det er på pc'er. I disse tilfælde blokerer cyberkriminelle typisk for adgangen til enheden (i lidt sjældnere tilfælde krypterer de data på enheden) og kræver løsepenge. Den bedste måde, du kan undgå denne type angreb på, er at tænke dig om, før du downloader apps. Hold dig til velrenommerede markedspladser og legitime websteder, og undgå at åbne e-mails og meddelelser, som ser mistænkelige ud.

Søg oplysninger om alle mobilapps, før du downloader dem

Skadelige apps kan gøre alt det, som pc-malware kan gøre (og meget mere, da SMS-trojanere er specifikke for mobile enheder). Før du downloader og installerer mobilapps, skal du sikre dig, at du downloader fra en velrenommeret markedsplads. Kontroller også, at appen og programudbyderen har et omfattende sæt servicebetingelser, tydelige kontaktoplysninger, strenge appudviklerkriterier og en historik for levering af legitimt indhold. Hvis noget af ovenstående ikke er gældende, skal du opfatte det som et faresignal.

Installer antivirus til Android for at sikre sikkerheden for mobile enheder

Det anbefales kraftigt, at du beskytter din enhed med et velrenommeret antivirusprogram til Android. Betragt dette som en investering i din personlige og økonomiske sikkerhed.

Relaterede artikler og links:

Produkter:

Kan man få virus på Android? Alle Android-brugere risikerer at blive ramt

Du er lige trådt ind på den lokale kaffebar og har oprettet forbindelse til det gratis gæste-Wi-Fi.
Kaspersky logo