Selv om brugen af internettet er udbredt, har mange brugere måske aldrig hørt om Tor. Dette netværk kan være meget nyttigt, men gennemsnitsbrugeren på internettet vil måske spørge: “Hvad er en Tor-browser?“, og “Er Tor sikker at bruge?“ Nedenfor kan du få mere at vide om, hvorfor Tor-netværket er blevet så populært.
Hvad er en Tor-browser?
Tor (der er et akronym for The Onion Router) er i bund og grund et netværk, der maskerer trafik på nettet. Tor-browseren er en åben kilde-platform, der administreres af frivillige og som følge af dens onion-routing giver anonymitet til brugere, der tilgår websteder og servere gennem dette netværk. Browseren bruges ofte legitimt af journalister og andre brugere, som er nødt til at beskytte deres identitet, for eksempel når de efterforsker modparten i en juridisk strid eller undersøger konkurrenter.
Så hvad er en Tor-browser?
Med få enkle ord er Tor-browseren en software, der giver brugerne mulighed for at surfe på internettet med en relativ høj grad af fortrolighed. Netværket og browseren har sit navn fra det faktum, at de dirigerer al webaktivitet gennem flere routere, benævnt knudepunkter, ligesom at skære gennem et løgs mange lag, og dermed gør det vanskeligt at spore og identificere brugere.
Der er imidlertid en tæt forbindelse mellem Tor og det mørke net, fordi Tor-browseren ofte bruges til ulovlig aktivitet, selv om det aldrig har været intentionen, at Tor skulle muliggøre kriminalitet. Selv om Tor-browseren er lovlig i mange lande, er der nogen lande, der ikke tillader indbyggerne at tilgå netværket.
Hvordan fungerer en Tor-browser?
Så hvordan fungerer Tor? I sin mest enkle form bruger en Tor-browser onion-routing til at dirigere og kryptere al trafik og giver brugerne en høj grad af anonymitet. Netværket sender trafik gennem tre lag af internationale netværksknudepunkter, der kaldes onion-routere:
- Indgangsknudepunkter, som danner det første lag af kryptering og gør det muligt at oprette forbindelse til Tor-netværket.
- En serie mellemknudepunkter krypterer fuldstændigt webtrafikken for at sikre anonymitet.
- Udgangsknudepunkter, som yderligere krypterer data, før de når den endelige server.
- IP-adresser
Hvad bruges Tor-browseren til?
Der kan stilles mange spørgsmål om Tor, bl.a. “Hvad gør en Tor-browser?“, og hvordan brugen af den adskiller sig fra almindelige browsere. Tor-browseren er primært en måde til at kunne surfe på internettet anonymt. Som sådan er den væsentligste årsag til, at den anvendes, at undgå overvågning og sikre privatlivet, når man er på internettet. Mange bruger imidlertid også Tor til at tilgå tjenester, som almindelige browsere ikke kan nå, f.eks. .onion-websteder, som kun fungerer på onion-netværket, f.eks. DuckDuckGo, en søgemaskine til beskyttelse af privatlivet, som tilbyder en .onion-version af sin søgemaskine, som ikke sporer brugerdata, og som giver en mere privat søgeoplevelse.
Hertil kommer, at nogle brugere bruger Tor til særlige typer forskning og også til at udføre ulovlige aktiviteter, da Tor er tæt forbundet med det mørke net.
Fordele ved en Tor-browser
Tor-browseren har adskillige fordele, og det er grunden til, at nogle internetbrugere kan have fordel af at bruge den. Ikke alle disse vil dog være relevante for almindelige internetbrugere. Her er nogle af de væsentligste grunde til, at nogle brugere vælger at bruge en Tor-browser:
- Browseren er et gratis, åben kilde-program
- IP-adresser og browsing-historik bliver maskeret
- Øget netværkssikkerhed, fordi Tor-browseren opererer på sikre, krypterede netværk
- Nem adgang til ikke-indekserede sider, især gennem søgemaskiner
Ulemper ved Tor-browser
Bortset fra sikkerhedsbekymringer og spekulationer over, om “Tor-browseren er sikker“, er der visse andre potentielle ulemper ved at bruge softwaren. Nedenfor er nogle få ting, men skal huske på, inden man beslutter at bruge Tor-browseren.
- På grund af den måde Tor sender trafik på, er dens forbindelser meget langsomme, især i sammenligning med VPN'er, og det er ikke praktisk muligt at downloade store filer.
- Aktiviteter er måske ikke helt anonyme, og det er muligt at dekryptere en brugers identitet
- Nogle lande og virksomheder kan blokere for Tor-browseren, og dens brug kan endda være ulovlig i visse lande.
- Brugen af browseren kan være mistænkelig, selv om den er lovlig
- Ikke alle websteder fungerer på Tor
Hvad er forskellene mellem Tor-browseren, proxy-servere og VPN'er?
Mens Tor-browseren, proxy-servere og VPN'er alle tilbyder en form for anonymitet, adskiller de sig en smule i, hvordan de arbejder og den grad af beskyttelse, de giver.
Proxy-servere fungerer i al væsentlighed som en mellemmand mellem brugerne og de websteder, de tilgår. Selv om de skjuler IP-adresser og geografiske lokationer, krypterer de ikke data og onlineaktivitet. På grund af dette er brugerdata udsatte og kan nemt spores og hackes. Så er Tor sikker sammenlignet med proxy-servere? Ja, til en vis grad. Til trods for de ovennævnte svagheder giver Tor-browseren en meget højere grad af kryptering og routing, således at brugerne opnår større anonymitet. Selv om det kan være med til at maskere brugen af Tor, hvis man bruger en proxy-server sammen med den, giver det ikke yderligere beskyttelse for brugerne at bruge både en proxy-server og Tor-browseren.
Virtuelle private netværk (VPN'er) er effektive netværk, som fuldt ud krypterer al webtrafik ved at sende den gennem forskellige servere og derved skjule brugerens IP-adresse. Den væsentligste forskel mellem VPN'er og Tor-browseren er, at VPN drives af centrale udbydere, som driver netværket, mens sidstnævnte er et decentraliseret netværk, der administreres af frivillige. Desuden sender Tor data gennem uafhængige knudepunkter, hvor VPN'er sender trafik på internettet gennem fjernservere.
Er Tor-browseren sikker at bruge?
På grund af den tætte forbindelse mellem Tor og det mørke net spekulerer mange brugere med rette på, om “Tor er sikker at bruge“? Hvis man forstår, hvad Tor-browseren er, er svaret på det spørgsmål normalt et ja. På grund af sine onion-routingprotokoller og datakryptering giver Tor-browseren en rimelig høj grad af anonymitet og beskyttelse, når den bruges korrekt. Som enhver anden browser er den stadig sårbar over for en række onlineangreb, f.eks. malware og phishing. Her er nogle få sikkerhedsbekymringer, man skal være klar over:
- Den sidste del af datavideresendelsen på Tor-netværket, mellem udgangsknudepunktet og destinationsserveren, er ikke krypteret, og det giver tredjeparter mulighed for at overvåge og spore webtrafik.
- Det er muligvis stadig muligt for tredjeparter at udnytte fingeraftryk til at identificere brugere: f.eks. er det muligt at spore musens bevægelser, hvis man bruger Tor til at tilgå kompromitterede websteder med JavaScript slået til.
- Tor-browseren er stadig sårbar over for at blive inficeret med sikkerhedsvirusser.
- Det er vigtigt at bruge de nyeste versioner af Tor-browseren, da forældede versioner kan have forskellige sårbarheder og således gøre det muligt for ondsindede aktører at give sig ud for brugeren.
I praksis er svaret til spørgsmålet om “Er Tor-browseren sikker?“, at den er sikker, hvis brugeren har en god viden om cybersikkerhed. Der er adskillige forholdsregler, som brugerne kan tage for at beskytte deres data og identiteter yderligere, hvis de planlægger at bruge Tor. Der er imidlertid grænser for graden af anonymitet, Tor-browseren kan levere. Specifikt kan internettjenesteudbydere (ISP'er) og netværksadministratorer stadig se, at Tor bliver brugt.
Hvordan man forbliver sikker, når man bruger Tor-browseren
Mange brugere spekulerer på “Hvordan forbliver man sikker, når man bruger Tor-browseren?“, og det er et godt spørgsmål. Som med alt andet på internettet er der en iboende risiko ved at bruge en Tor-browser. Brugere kan imidlertid tage skridt til at afbøde disse og være påpasselige med deres aktiviteter på nettet. Her er nogle få tips til, hvordan man kan bruge Tor-browseren sikkert:
- Sørg for, at Tor-browseren og alle tilknyttede apps eller udvidelser altid er opdaterede.
- Brug Tor-browseren sammen med et VPN.
- Brug en firewall til at beskytte computerens netværk.
- Brug antivirussoftware.
- Undgå at logge ind på personlige konti, f.eks. profiler på sociale medier eller e-mails.
- Brug Tor-browseren vilkårligt, så det er svært at skabe identificerbare mønstre.
- Brug det højeste sikkerhedsniveau, der er tilgængeligt på den valgte Tor-browser, så den eksekverer mindst mulig browserkode og er med til at beskytte enheder mod malware.
- Brug en udvidelse, som beskytter din anonymitet, og som kun tilgår sikre HTTPS-websteder, f.eks. udvidelser, som automatisk omskriver en URL til at bruge HTTPS i stedet for HTTP.
Tor-browser: En anden måde at bruge internettet på
Til trods for at Tor og det mørke net er tæt forbundne, betyder brugen af Tor-browseren ikke, at man involverer sig i ulovlige aktiviteter. Den kan være en meget nyttig software for visse internetbrugere. På grund af den måde, den fungerer på, er Tor generelt sikker at bruge, og Tor-browseren har adskillige fordele som f.eks. øget sikkerhed og anonymitet. Inden man bruger Tor-browseren, skal man dog være klar over eventuelle juridiske problemer med Tor i brugernes land, og at brugerne kan blive markeret for at bruge den.
Få Kaspersky Premium + 1 ÅRS GRATIS Kaspersky Safe Kids. Kaspersky Premium har vundet fem AV-TEST-priser for bedste beskyttelse, bedste ydeevne, hurtigste VPN, godkendt forældrekontrol til Windows samt bedste score på børnesikring til Android.
Relaterede artikler og links:
- VPN kontra proxyserver: Hvad er forskellen, og hvilken af dem skal du bruge?
- Hvad skal man gøre, hvis ens personlige privatliv krænkes
- Hvilke love er der f.eks. vedrørende internet- og datasikkerhed
Relaterede produkter og tjenester: