Beskyttelse af privatliv og sikkerhed på sociale medier

En bruger, der beskytter sit privatliv på sociale medier på sin telefon og laptop.

Mens brugen af sociale medier er blevet allestedsnærværende, er sikkerhed og privatliv på disse netværk blevet en stigende bekymring. Brugerne giver disse platforme stadig flere personlige oplysninger – og platformene bruger disse oplysninger – så spørgsmålet om privatlivets fred på sociale medier bliver debatteret mere og mere.

Selvom mange myndigheder nu tager skridt til at implementere love om privatlivets fred på sociale medier – og mange virksomheder implementerer politikker for at forsøge at beskytte kundedata – er disse beskyttelser ikke nok for den almindelige bruger. Forståelse af risikoen ved at dele personlige oplysninger på sociale medier er en måde, hvorpå brugerne kan begynde at beskytte deres privatliv. Men det er også vigtigt for brugerne at lære, hvad de mere kan gøre for at begrænse, hvor mange af deres personlige oplysninger de eksponerer på disse websteder.

Risikoen ved at dele personlige oplysninger på sociale medier

Hvilke konkrete problemer findes der omkring sikkerhed og privatliv i sociale netværk? Der er faktisk mange – og alle brugere bør være opmærksomme på dem, før de opretter en konto. Det skyldes, at hvis man ikke er opmærksom på risikoen ved at dele personlige oplysninger på sociale medier, kan det få betydelige konsekvenser for bl.a. en persons – eller en virksomheds – omdømme og økonomi.

Der er et utal af spørgsmål om beskyttelse af personlige oplysninger på sociale medier, men her er nogle af de mest relevante.

Mere modtagelig for hacking: Et af de største problemer med privatlivets fred på sociale medier er, at svindlere og cyberkriminelle kan udforske profiler for personlige oplysninger, der kan bruges som social engineering-teknikker i cyberangreb, eller til f.eks. at gætte loginoplysninger.
Øget eksponering for phishing: Sociale medier opfordrer nogle gange til interaktion mellem fremmede, og hackere udnytter dette til at udføre phishing-angreb. Det kan f.eks. ske ved at sende uopfordrede meddelelser på Instagram, der kræver, at modtageren indtaster personlige oplysninger for at gøre krav på en præmie i en fiktiv konkurrence.
Sporing af placering i realtid: Geotagging og deling i realtid betyder, at det er muligt at spore en bestemt brugers placering på et givet tidspunkt. Det kan være særligt farligt, hvis tyve f.eks. bruger det til at finde ud af, om nogen er hjemme.
Potentiale for databehandling: Databeskyttelse på sociale medier er en stor udfordring, fordi disse netværk bruger data til det meste af deres drift, herunder tilpasning af tjenester, visning af annoncer, analyse af deres kunder og opbygning af forretningsmodeller. Indsamling af oplysninger såsom fødselsdatoer, e-mailadresser og placeringer er ideelle til databehandling, og sociale medieplatforme kan gøre, hvad de vil med dette.
Potentiale for identitetstyveri: Alle de data, som sociale medier indsamler, giver de cyberkriminelle en fantastisk mulighed for at hente oplysninger om enkeltpersoner, hvilket kan føre til identitetstyveri og økonomisk svindel såsom kreditkortsvindel.
Indvirkning på jobmuligheder: Mange arbejdsgivere erkender, at de tjekker kandidaternes profiler på de sociale medier som en del af ansættelsesprocessen. Det medfører at private opslag på de sociale medier kan påvirke karrieren, hvis arbejdsgiverne træffer ansættelsesbeslutninger på baggrund af, hvad de ser online.
Udsættelse for cybermobning: Sociale medier giver personer med skadelige intentioner mulighed for at mobbe eller forfølge andre anonymt, hvilket allerede har forårsaget alvorlige psykiske problemer, især blandt teenagere.
Potentiel risiko for doxing: Ondsindede personer kan finde personlige oplysninger på sociale medier, som senere kan senere kan frigives offentligt for at genere eller på anden måde skade en persons omdømme.
Smuthuller, der fremmer eksponering af data: Selv om en person for eksempel har stærke privatlivsindstillinger på sin profil på sociale medier, kan det indhold, de tagger andre mennesker i, blive delt offentligt.
Datadeling med tredjeparter: I de fleste tilfælde kræver brugsbetingelserne for sociale medieplatforme, at brugerne accepterer, at platformen deler oplysninger, som kan bruges på forskellige måder, med tredjeparter. Det gælder f.eks. målrettet reklame, som er et væsentligt problem for privatlivets fred på sociale medier og grunden til, at det er vigtigt at læse disse betingelser, når man opretter en konto.
Permanente digitale fodspor: Alle opslag på sociale medier – herunder links, fotos og kommentarer – forbliver på den pågældende platform, selv om den oprindelige bruger sletter sit indhold, og kan potentielt opdages når som helst. Derfor bør brugerne altid tage sig tid til at overveje konsekvenserne af at lægge noget ud, før de går i gang.
Yderligere angrebsvektorer for malware: Sociale medier giver cyberkriminelle ekstra muligheder for at angribe. Det kan være at sende malware via private meddelelser på disse platforme.
Vanedannende potentiale: Sociale medier er designet til at holde brugerne engagerede og aktive, men det kan få nogle til at udvise en tvangspræget adfærd, som påvirker deres virkelige liv.
Spredning af misinformation: Der er meget få muligheder for at regulere indholdet på de sociale medier, og derfor vrimler det med misinformation og propaganda. Problemet er så udbredt, at det er blevet næsten umuligt at skelne mellem fakta og fiktion på disse platforme.

Beskyttelse af privatlivets fred og sikkerhed: Problemer med data

Forståelse af problemer med privatlivets fred på sociale netværk er et skridt i den rigtige retning hen imod at afhjælpe problemet. Men brugere, der virkelig ønsker at beskytte sig selv, mens de er online, bør forstå, hvilken type data der er mest relevant for disse bekymringer. Det kan hjælpe dem med at træffe mere informerede beslutninger om, hvordan de bruger disse netværk, og hvilke oplysninger de deler.

I nogle tilfælde deles data ufrivilligt, udelukkende ved brug af disse netværk. Sporingscookies kan på disse websteder spore en brugers onlineaktivitet. Det kan f.eks. omfatte, hvilke websteder de besøger, hvad de deler på deres profiler, og hvad de køber online. Denne type data er især nyttig for annoncører, som derefter kan oprette tilpassede reklamesegmenter for at målrette reklamerne til bestemte brugere.

Tredjeparter – herunder hackere – kan måske høste andre oplysninger fra sociale medier, herunder:

Civilstand
Beskæftigelseshistorik
Religiøs overbevisning
Køn
Alder
Telefonnumre og e-mailadresser
Hjembyer eller nuværende placering (eller endda nøjagtig adresse)
Indtjekningssteder og geotags
Hobbyer
Interesser
Delte fotos, videoer, personlige opdateringer og links
Engagement på sociale medier såsom likes og delinger

Alle disse oplysninger er utroligt nyttige til at profilere brugere af sociale medier. Dette kan ofte bruges til at skabe personlige oplevelser på sociale medier såsom målrettede annoncer og foreslåede konti at følge, men hackere kan også bruge disse oplysninger til at finjustere social engineering-taktikker til at forbedre resultatet af deres angreb.

Lovgivning om beskyttelse af personlige oplysninger på sociale medier

Mange regeringer og internationale organisationer har ønsket at imødegå manglen på privatliv på sociale medier og har derfor implementeret juridiske foranstaltninger, der hjælper med at afbøde nogle af de problemer, der er opstået omkring disse netværk.

Den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) er et nyt tiltag, der beskytter personlige oplysninger. En af de mange bestemmelser i GDPR er, at brugerne skal tilmelde sig markedsføring og acceptere privatlivspolitikker. GDPR indeholder også loven om retten til sletning, som gør det muligt for enkeltpersoner at anmode om, at alle deres data slettes fra virksomhedens databaser.

Den amerikanske pendant til GDPR er California Consumer Privacy Act (CCPA), som er en lov om beskyttelse af personlige oplysninger på sociale medier, der trådte i kraft i 2020. Dette begrænser teknologivirksomheders mulighed for at indsamle data og giver enkeltpersoner mere magt over brugen og håndteringen af deres personlige oplysninger. CCPA kan også diktere, hvilke data sociale medier kan indsamle fra brugerne.

USA beskytter også mindreårige mod bekymringer om privatlivets fred på sociale medier gennem Children's Online Privacy Protection Rule (COPPA). Loven har været gældende siden 2000 og kræver, at alle onlinetjenester og operatører af websteder sikrer privatlivets fred for børn under 13 år. For eksempel skal websteder bevise, at de har forældrenes samtykke til at indsamle personlige oplysninger om mindreårige, og begrænse, hvordan de kan markedsføre sig til denne gruppe.

Med cybermobning som et andet stort problem indførte Australien loven om Sociale medier (anti-trolling) i 2022 for at regulere netværksbrug sammen med en lov om privatliv online. Tilsammen hjælper disse regulativer brugere af sociale medier med at indgive klager over ærekrænkelser, kræve verificering af brugernes alder og indføre sanktioner for brud på privatlivets fred.

Privatlivspolitik for virksomheder på sociale medier

Virksomheder har visse unikke problemer med privatlivets fred på sociale medier, så det er vigtigt, at alle virksomheder og organisationer har kendskab til, hvordan de skal håndtere det. Det er vigtigt at forstå bekymringerne, men det er også afgørende at skabe en stærk privatlivspolitik for sociale medier, der beskytter virksomheden, medarbejderne og kunderne. Her følger et par bedste praksis-fremgangsmåder for håndtering af organisatoriske konti på sociale medier:

Bed altid om samtykke, før du poster.
Vær opmærksom på privatlivspolitikken for hvert enkelt socialt netværk, der bruges.
Udarbejd et sæt regler og retningslinjer for fællesskabet, og sørg for at moderere kommentarer og indlæg.
Gør det klart for kunderne, hvordan og hvor deres oplysninger kan bruges på sociale medier.
Slet data og indlæg efter anmodning, når der anmodes om det.
Udarbejd en klar politik for sociale medier – og en krisestyringsplan.
Hvis du arbejder med influencere, skal du sikre dig, at de forstår alle relevante privatlivsproblemer på sociale medier.
Implementer et system til håndtering af brud og hackerangreb.
Tilbyd obligatorisk træning i sikkerhedsbevidsthed til medarbejderne.

For de fleste organisationer er sociale medier nu et centralt aspekt af deres marketingstrategi. Selvom disse netværk kan være en god måde at øge kendskabet til virksomhedens brand, nå ud til kunderne og skabe salg, er det vigtigt for dem at sætte sig ind i, hvordan kunderne opfatter privatlivets fred på de sociale medier og forsikre dem om deres datas sikkerhed og privatlivets fred.

Sådan beskytter du dig selv på de sociale medier

Der er mange spørgsmål om privatliv på sociale medier, og et af de mest relevante er spørgsmålet om, hvordan man beskytter sig selv på sociale medier. Man kan selvfølgelig lade være med at oprette en konto på de sociale medier eller på anden måde bruge disse platforme. Men i et vores digitale samfund er dette urealistisk for de fleste – i det mindste vil de fleste have en professionel profil på LinkedIn til virksomhedsnetværk. Uanset hvor lidt eller hvor meget man vælger at engagere sig i sociale medier, kan man implementere mange tiltag for at mindske bekymringer om privatlivets fred på sociale medier. Her er et par ting, der er værd at overveje:

Undgå at dele sporbare detaljer: Undgå at dele oplysninger eller fotos og videoer, der giver følgere mulighed for at se live-placeringer eller daglige rutiner. Det anbefales at dele disse efter at have forladt et sted.
Del aldrig nogen form for identifikation: CPR-numre, kørekort, bankkontonumre, pasnumre eller andre unikke identifikationsoplysninger udgør et af de største sikkerhedsproblemer på de sociale medier, fordi de kan resultere i identitetstyveri og økonomisk svindel.
Del så få personlige oplysninger som muligt: De fleste sociale medieplatforme beder brugerne om at udfylde en "Om"-sektion, der indeholder fødselsdage, hjembyer, skoler og interesser. Del det absolutte minimum, da dette kan bruges til social engineering.
Prøv at begrænse antallet af følgere: Sociale medier er bygget op omkring ideen om, at alle er potentielle venner, og cyberkriminelle spiller på dette. Hvis du ikke er en offentlig person eller på anden måde har behov for en offentlig profil, er det bedst kun at acceptere forbindelsesanmodninger fra personer, som du kender personligt, eller som har en privat konto.
Brug stærke adgangskoder: Brug adgangskodestyring til at oprette og gemme unikke adgangskoder for at øge sikkerheden på konti på sociale medier.
Anvend forbedrede loginfunktioner: Som et middel til maksimering af databeskyttelse på sociale medier tilbyder de fleste sociale medieplatforme multifaktorgodkendelse og kræver normalt, at brugerne aktiverer dette for yderligere sikkerhed.
Anvend skærpede privatlivsindstillinger: De fleste sociale medieplatforme aktiverer grundlæggende standardindstillinger for privatlivets fred, når brugerne opretter en konto, men det er brugerens ansvar at finjustere disse. Tag dig tid til at gennemgå dem og sætte dem på de højeste passende indstillinger.
Aktivér automatisk logout: Sociale netværkssider har normalt en indstilling, der tillader automatisk logout, når konti tilgås fra ukendte enheder eller ukendte steder – sørg for, at denne indstilling er aktiveret.
Undgå offentlige wi-fi-netværk: Undgå at logge ind på sociale mediekonti ved hjælp af offentlige, usikre wi-fi-netværk, som hackere kan bruge til at stjæle loginoplysninger og overtage den tilknyttede sociale medieprofil. Hvis det er nødvendigt, skal du sørge for at bruge et pålideligt virtuelt privat netværk (VPN).
Overvåg mails med sikkerhedsadvarsler: De fleste sociale netværk sender automatisk sikkerhedsadvarsler via mail, når der forsøges logins fra ukendte enheder eller steder. Tjek disse advarsler for at sikre, at der ikke er nogen uautoriserede logins. Vær opmærksom på, at nogle mails med sikkerhedsadvarsler kan være phishing, så klik ikke på links eller vedhæftede filer.
Slet inaktive konti: Alle sociale netværkskonti, der er inaktive, bør slettes, da de giver hackere flere forskellige måder at angribe på.
Hold softwaren opdateret: Sørg for, at al software og alle apps – inklusive browsere og apps til sociale netværk – er opdaterede og har de nyeste sikkerhedsrettelser.
Læs betingelserne: Når du opretter en konto, skal du bruge et par minutter på at læse sidens betingelser for at se, hvilke data der vil blive indsamlet, og hvordan de vil blive brugt. Det kan have stor betydning for privatlivets fred på sociale medier.
Lav opslag med omtanke: Selvom de kan slettes, efterlader alle fotos, videoer og indlæg på sociale medier et digitalt fodaftryk. Derudover kan fotos, der viser identificerbare detaljer, f.eks. boardingkort, skolenavne eller gadeskilte, bruges af cyberkriminelle.
Slå geolokalisering fra: I de fleste tilfælde er geolokaliseringstjenester ikke nødvendige for at bruge sociale medier. Hvis du slår dem fra, sikrer du også, at indlæg ikke automatisk geotagges.
Sørg for, at venner og bekendte kender dine præferencer: Brug af sociale medier er blevet så almindeligt, at mange mennesker glemmer at tænke på, hvordan indlæggene kan påvirke andre. Hvis du foretrækker ikke at optræde i andres indlæg eller ikke ønsker at dele billeder af deres børn offentligt, bør du gøre andre opmærksom på det. Spørg altid om lov, før du offentliggør noget, og fjern altid opslag, hvis du bliver bedt om det.

Forståelse af privatlivets fred på sociale medier

Med den stadig voksende brug af disse netværk bliver bekymringer om privatlivets fred på sociale medier stadig mere relevante. Selvom de har deres fordele, er det op til slutbrugeren at forstå, hvordan deres data håndteres af disse websteder. I de fleste tilfælde accepterer folk brugsbetingelserne uden at læse dem grundigt, hvilket giver de sociale medier mulighed for at profilere brugerne og sælge deres data til f.eks. tredjepartsannoncører. Der er altså mange problemer med privatlivets fred på de sociale medier, og brugerne bør lære at beskytte sig selv og deres data så meget som muligt, når de bruger disse platforme.

Relaterede artikler og links:

Relaterede produkter og tjenester: