Hvad er Stalkerware?
Stalkerware henviser til software, der kan installeres på enheder, så en tredjepart diskret kan spore enhedens placering og aktivitet uden brugerens viden. De kan overvåge næsten alle aspekter af en enheds aktivitet, fra placeringer, beskeder og opkaldshistorik til profiler på sociale medier, fotos og browserhistorik. Stalkerware installeres typisk på smartphones og gør det endda muligt for "stalkeren" at aflytte telefonopkald, få adgang til kameraet eller mikrofonen og tage skærmbilleder. helt uden brugeren er klar over det.
De fleste ved, at deres enheders geoplacering kan spores, hvilket er nyttigt, hvis enheden f.eks. bliver tabt eller mistet. Men færre er klar over, at tredjeparter kan spore enhedens aktivitet. Hvis du sidder og tænker "Kan personer spore min telefon?", så er svaret ja.
Tanken om, at nogen overvåger en personlig enhed, er ubehagelig, men det kan ske ved brug af stalkerware. Den seneste Kaspersky State of Stalkerware 2023-rapport afslører, at næsten 31.000 mobilbrugere på verdensplan blev udsat for stalkerware. Ifølge Kaspersky Security Network var brugere i Rusland (9.890), Brasilien (4.186) og Indien (2.492) i 2023 de tre lande, der var hårdest ramt, men problemet er globalt.
Antallet af nye personer, der udsættes for denne form for digital stalking, har været ret konstant på måneds- og årsbasis siden 2021, hvilket tyder på, at problemet ikke forsvinder lige foreløbig. Yderligere sagde 54 % af de adspurgte, i en undersøgelse foretaget af Arlington Research i 2024 at de var imod at overvåge en partner uden dennes viden eller samtykke. Et flertal, men ikke så stor en andel som de 70 % af respondenterne, der havde den holdning i 2021. I dette landskab med skiftende holdninger til tillid og beskyttelse af personlige oplysninger er det ikke underligt, at stalkerware stadig er en udbredt bekymring.
Tilgængeligheden af stalkerware kan give anledning til mange spørgsmål for telefonbrugere, herunder "Hvordan ved jeg, om nogen sporer min placering?". Denne guide besvarer dette og andre spørgsmål vedrørende softwaren, så brugerne kan være forberedt på at forhindre infektioner eller reagere hensigtsmæssigt, når de støder på dem.
Er Stalkerware lovligt?
Det er ulovligt at installere stalkerware på en andens enhed uden deres samtykke. Populariteten af stalkerware blandt aktører med ondsindede hensigter, især voldsmænd i hjemmet og stalkere, giver det et forståeligt, dystert ry.
Der er også bekymring for overlapningen mellem stalkerware-programmer og lovlige, legitime forældrekontrol- eller sporingsapps. Men hvor forældrekontrol-apps ofte er en del af en aftale eller en løbende samtale om digital sikkerhed i en husstand, krænker stalkerware en brugers privatliv uden dennes viden.
Hvordan installeres stalkerware?
Stalkerware-software og -apps er kommercielt tilgængelige online og kan nemt downloades og installeres. "Stalkeren" skal blot have fysisk adgang til enheden og en internetforbindelse. Stalkerwaren kører derefter i baggrunden uden nogen identificerende aktivitet, så ofte ved ofrene slet ikke, at de bliver overvåget. "Stalkeren" kan overvåge brugernes aktivitet via en hjemmeside eller en anden enhed og modtager ofte meddelelser om aktivitet. Det er vigtigt at bemærke, at stalkerware er en større trussel mod Android-brugere end mod dem med Apple-enheder. Dette skyldes, at iOS er et lukket system, og at potentielle stalkere skal have fysisk adgang til en iPhone for først at "jailbreake" den og derefter installere softwaren.
Sådan ved du, om din telefon bliver sporet
For dem, der spekulerer på, om deres telefon bliver sporet, eller hvordan man opdager stalkerware på en telefon, er det vigtigt at vide, om der er noget at se efter, som kan bekræfte denne mistanke. Fordi stalkerware arbejder i baggrunden, er der ingen idiotsikker metode til at opdage softwaren. Men for dem, der gerne vil vide, hvordan man tjekker, om ens telefon bliver overvåget, er her nogle røde flag:
- Et batteri, der aflades hurtigere end normalt.
- Enheden tænder og slukker af sig selv.
- Ændringer i telefonens indstillinger.
- Mistænkelige apps, især dem med usædvanlige tilladelser til at spore placeringer eller anden aktivitet. Gennemgå alle apps og se efter noget usædvanligt, ukendt, eller noget som ikke fungerer som forventet.
- Uforklarlig stigning i dataforbrug.
- En person, der har en usædvanlig stor viden om dig, herunder steder, du har været, eller detaljer fra private samtaler og beskeder.
- TinyCheck
Hvad skal man gøre ved stalkerware
Brugere, der bekræfter tilstedeværelsen af stalkerware på deres enhed, vil måske instinktivt fjerne det med det samme. Det er dog vigtigt at udvise forsigtighed. Da målet med softwaren er at overvåge brugernes aktivitet, vil stalkeren kunne se, om der køres malwarescanninger, og om den inficerede app fjernes. I nogle tilfælde, f.eks. i situationer med vold i hjemmet, kan det bringe brugeren i yderligere fare.
For at hjælpe med at bekæmpe dette blev Kasperskys Privacy Alert udvidet i 2022 til ikke kun at informere brugerne om, at der var stalkerware på deres enhed, men også til at advare dem om, at den, der installerede softwaren, ville blive gjort opmærksom på det, hvis den blev fjernet. Christina Jankowski, Senior External Relations Manager hos Kaspersky, siger "Grunden til dette er enkel: Hvis softwaren slettes, slettes beviset på, at stalkerware er blevet installeret, og hvis en gerningsmand mister kontrollen over en enhed, kan situationen eskalere."
Desuden kan fjernelse af stalkerware fjerne vigtige beviser i sager, der kræver retsforfølgelse. I en situation som denne kan det være bedst at kontakte myndighederne først og bruge en anden enhed til kommunikation, indtil stalkerwaren på den oprindelige enhed er blevet løst.
Her er et par ting, du kan gøre, hvis du har mistanke om, at der er installeret stalkerware på din telefon:
- Brug en anden telefon eller enhed, som ikke bliver overvåget. Erstat den kompromitterede enhed, hvis det er muligt.
- Dokumenter alt, der tyder på, at softwaren er til stede, herunder mistænkelige apps, usædvanlig aktivitet eller mærkelige indstillinger.
- I tilfælde af vold i hjemmet skal du søge hjælp hos organisationer, der yder støtte til ofre.
- Tjek, om telefonen er blevet "rooted" (på Android) eller "jailbreaket" (på iOS).
- Kontakt en støtteorganisation for at få råd eller hjælp. Webstedet Coalition Against Stalkerware kan hjælpe dig med at finde en lokal organisation.
Sådan fjerner du stalkerware fra Android-telefoner og andre enheder
For brugere, der føler, at de trygt kan fjerne en app eller software af typen stalkerware, er der et par måder at gøre det på:
- Brug en malwarescanner til at scanne enheden og fjerne eventuelle trusler, herunder PUA-programmer (Potentielt Uønskede Programmer).
- Afinstaller alle apps, som du ikke genkender eller ikke har installeret.
- Sørg for, at enhedens operativsystem er opdateret.
- Udfør en fabriksnulstilling for at rense enheden, inklusive eventuel stalkerware.
Sådan forhindrer du Stalkerware
I 2019 var Kaspersky banebrydende med et system, der gav brugerne besked, hvis der blev fundet stalkerware på deres enhed. I 2022 blev Privacy Alert forbedret for at minde brugerne om, at fjernelse af softwaren ville advare angriberen og kunne slette beviser, der kunne være nyttige i forbindelse med retsforfølgelse. Stalkerware er en reel og aktuel trussel, og selvom det altid er muligt for personer at spore din telefon, er der måder at undgå denne software på. Her er nogle tip til at beskytte enheder:
- Brug en stærk adgangskode til at beskytte din telefon, og del den aldrig med andre – aktivér biometrisk godkendelse, hvis det er muligt.
- Øv dig i adgangskodehygiejne for alle konti på din telefon, f.eks. ved at bruge forskellige adgangskoder – en adgangskodeadministrator kan være nyttig, og det er vigtigt at ændre adgangskoderne regelmæssigt.
- Konfigurer to-faktor-godkendelse på alle konti.
- Download kun officielle apps fra pålidelige kilder som Apples App Store.
- Brug en sikkerhedsløsning som Kaspersky for Android på alle enheder for at være på vagt over for trusler.
- Efterlad ikke uovervågede enheder uden blokering, og vær opmærksom på personer, der beder om at låne en enhed – fysisk adgang kan give mulighed for at installere stalkerware.
- Vær forsigtig med enheder, der gives uventet som gave, medmindre de kommer fra en troværdig kilde.
- Aktivér sikkerhedsfunktioner på enheder – på Android-enheder kan brugerne f.eks. blokere installationer fra "ukendte kilder".
- Sørg for, at alle operativsystemer og apps på enhederne er opdaterede.
- Undgå at roote (på Android) eller jailbreake (på iPhone). Selv om det kan fjerne begrænsninger i operativsystemerne, kan disse handlinger kompromittere enhedernes indbyggede sikkerhedsfunktioner.
Ofte stillede spørgsmål om Stalkerware
Hvad er Stalkerware?
Stalkerware er en bestemt type software eller app, der kan installeres fysisk på telefoner eller andre enheder, så en tredjepart kan spore telefonens placering og aktivitet uden ejerens viden. Stalkeren kan spore næsten al aktivitet på den kompromitterede telefon, herunder opkalds- og browserhistorik, tekstbeskeder og fotos. Fordi disse programmer kører i baggrunden på telefonen, opdager de fleste ofre for stalkerware ikke, at deres enheder er blevet kompromitteret.
Hvordan tjekker du, om din telefon bliver overvåget?
Selv om der måske ikke er helt sikre tegn på, at stalkerware er blevet installeret på en enhed, er der flere ting, man skal holde øje med. Hvis telefonens batteri aflades for hurtigt, tænder og slukker uventet, har tegn på apps, som brugeren ikke har downloadet, bruger uforklarligt meget data, eller enhedens indstillinger er blevet ændret, som f.eks. aktivering af muligheden for at tillade installation af apps fra ukendte kilder, kan der være tale om stalkerware.
Hvordan kan jeg fjerne Stalkerware?
Brugere, der har mistanke om, at deres telefoner er blevet inficeret med stalkerware, bør først tænke over deres sikkerhed. Dette skyldes, at programmet kan advare stalkeren, hvis der gøres forsøg på at fjerne programmet. Brug en ukompromitteret enhed, hvis det er muligt, dokumenter enhver aktivitet, der tyder på tilstedeværelsen af stalkerware, og kontakt om nødvendigt politiet. Hvis det er sikkert at gøre det, er det muligt at fjerne softwaren. Det kan gøres med en malwarescanner, fjernelse af usædvanlige apps, opdatering af telefonens operativsystem eller en fabriksnulstilling.
Kaspersky Endpoint Security vandt tre AV-testpriser for den bedste ydeevne, beskyttelse og brugbarhed for et endpoint sikkerhedsprodukt til virksomheder i 2021. I alle tests, viste Kaspersky Endpoint Security fremragende ydeevne, beskyttelse og brugbarhed for virksomheder.
Relaterede artikler og links:
Kend de forskellige typer af malware
Sådan fjerner man malware fra en PC eller Mac
Relaterede produkter og tjenester: