Gå til hovedindhold

Hvem skaber malware?

Malware skabes af en lang række personer såsom vandaler, svindlere, pengeafpressere og andre kriminelle. Mens langt størsteparten af de ondsindede programmer udvikles med henblik på at tjene penge ulovligt, kan motiverne til at skabe malware spænde bredt, fra drengestreger og aktivisme til cybertyveri, spionage og andre alvorlige forbrydelser. Hvis du er forundret over, hvorfor nogen bruger så megen energi på at angribe din computer eller din mobilenhed, så lad os bruge et øjeblik at tænke over, hvilken type personer, der er ophavsmænd til malware… og hvordan de opnår fordele ved at skabe malware.

Vandaler, svindlere, pengeafpressere og cyberkriminelle - Derfor bliver malware skabt

Det er en trist kendsgerning, at ondsindede personer før eller senere finder på en måde at udnytte næsten enhver opfindelse eller ny teknologi til at kunne forårsage skader eller generere indtægter. Ligesom den legitime brug af computere, mobilenheder og internettet er vokset, så øges samtidig mulighederne for, at uhæderlige mennesker kan drage fordel af at skabe disse skadelige computer-vira, -orme, -trojanere, og andre former for malware.

Tidligere var mange af disse skabere af malware spøgefugle, der forsøgte at lette deres kedsomhed og skabe sig et navn. Mens dette stadigvæk gælder for nogle, gør mange af de personer, som skaber malware, det ud fra rent kriminelle hensigter såsom at ødelægge filer, indsamle personlige og finansielle oplysninger, spionage og mange andre ulovlige aktiviteter. Skabelsen af malware er en god forretning for cyberkriminelle, som du er med til at betale.

Malware-skabere kan komme fra hele verden hvor mange har forbindelse til private og offentlige organisationer. Skabelse af malware eksisterer dog for alvor i regioner, hvor love om cyberkriminalitet ikke håndhæves, og der er få muligheder for fagfolk med teknisk viden.

Hvis du vil vide mere om, hvad der motiverer de forskellige typer malware-skabere – og hvordan deres aktiviteter kan påvirke dig – kan du klikke på linkene nedenfor:


Hvem skaber malware?

Malware skabes af en lang række personer såsom vandaler, svindlere, pengeafpressere og andre kriminelle. Mens langt størsteparten af de ondsindede programmer udvikles med henblik på at tjene penge ulovligt, kan motiverne til at skabe malware spænde bredt, fra drengestreger og aktivisme til cybertyveri, spionage og andre alvorlige forbrydelser.
Kaspersky logo

Relaterede artikler