Gå til hovedindhold

Hvad er pornware?

Pornware er betegnelsen for en klasse af programmer, der viser pornografisk materiale på en enhed. Udover de programmer, som nogle brugere bevidst installerer på deres computere og mobile enheder – til at søge efter og vise pornografisk materiale – omfatter pornware også programmer, som er installeret på et ondsindet grundlag, uden at brugeren er bevidst om deres tilstedeværelse. Ofte er formålet med uanmodet pornware at reklamere for gebyrbaserede pornografiske websteder og tjenester.

Sådan kan pornware påvirke dig

Malwareudviklerne kan udnytte sårbarheder ved programmer uden systemrettelser – i almindeligt brugte applikationer eller operativsystemet – til at installere pornware på en brugers computer, tablet eller smartphone. Derudover kan Trojanere – f.eks. Trojan-Downloader og Trojan-Dropper – bruges til at inficere en enhed med pornware. Eksempler på pornware omfatter:

  • Porn-Dialer
    Denne type program ringer op til telefontjenester med "voksent indhold", telefonnumre og/eller en speciel kode. I modsætning til skadelige programmer giver dialer-programmer brugeren besked om deres handlinger.
  • Porn-Downloader
    Denne adfærd downloader pornografiske filer til brugerens computer fra internettet. I modsætning til skadelige programmer giver Porn-Downloaders brugeren besked om deres handlinger.
  • Porn-Tool
    Porn-Tool-programmer søger efter og viser pornografisk materiale på brugerens computer – f.eks. særlige værktøjslinjer for internetbrowsere og særlige videoafspillere.

Sådan beskytter du dig selv mod Pornware

Fordi Pornware kan være hentet af en bruger med vilje, er antivirusløsninger muligvis ikke i stand til at afgøre, hvorvidt et specifikt Pornware-program udgør en trussel mod brugerens enhed. Kaspersky Labs produkter giver brugerne mulighed for at vælge, om de vil registrere Pornware – og om de vil reagere på det:

  • Registrering og fjernelse af Pornware
    Der kan være mange grunde til, at brugeren har mistanke om, at et Pornware-program – som er blevet registreret af Kasperskys antivirusprogram – er en trussel. For eksempel har brugeren måske ikke installeret programmet og ved ikke, hvor det kommer fra – eller brugeren har måske læst en beskrivelse af programmet på Kasperskys hjemmeside og er nu bekymret for sin sikkerhed. Hvis brugeren har behov for at få fjernet Pornware, hjælper Kasperskys antivirussoftware brugeren med at komme af med Pornware-programmet.
  • Hvis du vælger ikke at registrere Pornware
    I nogle tilfælde, hvor der opdages Pornware-programmer, kan brugeren have tillid til, at det er programmer, de bevidst har hentet – så kan brugeren beslutte, at programmerne ikke skader deres enheder eller data. Kasperskys produkter giver brugeren mulighed for at deaktivere funktionen til registrering af disse programmer – eller brugeren kan tilføje specifikke programmer til en liste over undtagelser – for at sikre, at antivirusprogrammet ikke markerer denne Pornware som ondsindet.

Hvad er pornware?

Pornware er betegnelsen for en klasse af programmer, der viser pornografisk materiale på en enhed. Udover de programmer, som nogle brugere bevidst installerer på deres computere og mobile enheder – til at søge efter og vise pornografisk materiale – omfatter pornware også programmer, som er installeret på et ondsindet grundlag, uden at brugeren er bevidst om deres tilstedeværelse.
Kaspersky logo

Relaterede artikler