Identitetstyveri: Fakta og ofte stillede spørgsmål

Identitetstyveri er et voksende problem. Ifølge Digital Journal bruger amerikanere nu mere end $3,5 mia. årligt på identitetsbeskyttelsestjenester – men der er stadig mange ofre. Hvordan får angribere fat i disse oplysninger? Hvem er i farezonen? Og endnu vigtigere, hvordan kan du beskytte dig selv? Her er alt, hvad du behøver at vide.

Hvad er id-tyveri?

Ifølge FBI "sker identitetstyveri, når nogen ulovligt henter en andens personlige oplysninger og bruger dem til at begå tyveri eller bedrageri". Hvilken type personlige oplysninger, der bruges, kan være alt fra almindelige oplysninger, f.eks. dit navn eller adresse, til mere specifikke data, f.eks. patientjournaler, selvangivelsesoplysninger eller bankoplysninger. Der er flere gængse måder, hvorpå identitetstyveri kan forekomme.

• Databrud: Du giver sundhedsplejeorganer eller sociale websteder en vis mængde personoplysninger, deres netværk hackes, og kriminelle enten bruger dine data eller sælger dem til højestbydende på det mørke net. Et af de mest skadelige id-tyveriangreb opstod, da en automatiseret skattetjeneste blev hacket, og millioner af skattejournaler forsvandt. Falske selvangivelser blev registreret i årevis efter. Sikkerhedsbruddet på Office og Personnel Management i 2015 afslørede personfølsomme oplysninger fra 21,5 millioner amerikanere, herunder 4,2 millioner offentligt ansatte.
• Brug af usikre sociale medier: Hvis nogle af dine "venner" er knap så venlige, kan de udnytte dine personlige data, som du eller din familie har sendt lagt op på populære sociale mediers hjemmesider, for at profitere ved at forsøge at ansøge om kreditkort online eller få adgang til din bankkonto.
• E-mail-hacking: Hvis du ikke jævnligt ændrer din adgangskode til e-mail, er der stor risiko for, at du bliver hacket. Og hvis du bruger den samme adgangskode til flere websteder, herunder netbank og netbutikker, kan hackere få adgang til alle dine konti, låse dig ude og tage på en shoppingtur.
• Fysisk kompromis: Selv om det ikke er så udbredt, som det var engang, kan interesserede stadig finde ud af meget om dig ved at gennemgå din papirkurv. Behold altid finansielle og andre personlige dokumenter i mindst 7 år, og makulér alle personligt identificerbare oplysninger, før du smider dem væk.

Hvor udbredt er id-tyveri?

Bureau of Justice Statistics rapporterer, at 17,6 millioner amerikanere oplevede identitetstyveri i 2014. Og som det også fremgår af Identity Theft Resource Center, er identitetstyveri blevet den største kilde til forbrugerklager til FTC i 15 år. Der er flere data tilgængelige online, der kan stjæles, end nogensinde før, og de kriminelle har nem adgang til markedspladser på det mørke net og købere, som vil købe stjålne oplysninger. Tendensen er klar inden for mange sektorer. Ifølge Forbes er antallet af patienter, der rammes af medicinsk identitetstyveri, steget 22 procent i løbet af det forgangne år. Selv om de fleste ofre ikke lider betydelige økonomiske tab, som bemærket af Investopedia, bruger ofrene mindst 9 timer i gennemsnit på at løse problemet, hvilket stiger til 30 timer eller mere, hvis kriminelle har oprettet en ny konto i dit navn.

I vid udstrækning er stigningen af identitetstyveri forbundet med brugeres villighed til at dele personlige oplysninger online, enten via sociale websteder eller ved "sikkert" at kommunikere disse oplysninger til banker eller internetbutikker. Svindlere står nu over for en nærmest uudtømmelig strøm af oplysninger, og i mange tilfælde vil ofrene ikke engang opdage, at de er blevet udnyttet, før længe efter.

Hvem stjæler din identitet?

Id-tyve er en mangfoldig gruppe, og mange kommer fra nogle helt uventede steder. Privacy Matters påpeger, at mere end halvdelen af ofrene kender deres angribere. Det kunne være en kollega, ven, medarbejder, nabo eller endda et familiemedlem. Teknologikyndige børn kan se fordele i at stjæle mors eller fars kreditkort og Amazon-login for at købe nogle ting, hvor de går ud fra, at der ikke er et egentlig "offer", hvis de efterfølgende kommer ud af busken og siger undskyld. Arbejdsbekendte kan øjne en alt for god mulighed, hvis du lader din computer være ulåst eller din tegnebog ligge fremme.

Hvad bruger tyvene din identitet til?

Småkriminelle deltager også, da det er muligt at downloade turnkey malwareprogrammer for ingen eller kun få penge. Organiserede kriminelle bander, der gør brug af uddannede datamatikere, er også på udkig efter store mængder personoplysninger. Disse grupper er ofte ansvarlige for store angreb på forhandlere og brister i sundhedssektoren. Omfanget af disse data er meget værd på det sorte marked.

Der er to spor her: Øjeblikkelig anvendelse og senere salg for øje. Kriminelle, der vil bruge dine data her og nu, vil forsøge alt på én gang. De vil forsøge at hacke e-mail, smartphones og forhandlerwebsteder for at få adgang til bankkonti – alt imens de ringer til kreditkortselskaber for at oprette nye brugerprofiler. Disse angreb er kortvarige, men de kan være økonomisk voldsomt belastende. Andre kriminelle vil beholde dine data og enten forsøge at sælge dem eller åbne et enkelt nyt kreditkort, som de kan bruge, indtil kreditgrænsen er nået, og du begynder at få opkald fra inkassobureauer. Disse angreb er sværere at opdage og kan føre til større tab over tid.

Hvem er målgruppen?

Det korte svar er: alle. Hvis dine data er online – personlige oplysninger, oplysninger om kreditkort, adresse, telefonnummer – risikerer du at blive kompromitteret. Kriminelle forskelsbehandler ikke.

Hvordan er du sårbar?

Jo flere oplysninger du har online, jo større er din risiko.

Tweet: Jo flere oplysninger du har online, jo større er din risiko. Tweet dette!

Selv om mange websteder har lavet tiltag for at beskytte personlige oplysninger, kræver det blot et databrud, så er du i risikozonen for mulig kreditkortsvindel eller det, der er værre. Alt, hvad du foretager dig online, kan potentielt offentliggøres, hvilket ofre for Ashley Madison-hacket i 2015 måtte lære på den hårde måde. Udover at deres navne kunne eksponeres til et globalt publikum, stod mange ofre for Ashley Madison-hacket over for afpresningstrusler fra opportunister, der fik fat i dataene. Uanset privatindstillinger på sociale medier eller forsikringer fra websteder kan én netværksbrist eller ét e-mailhack gøre det, du troede var privat, offentligt tilgængeligt, hvilket kan føre til både økonomisk og følelsesmæssigt forfald.

Hvordan kan du beskytte dig selv?

Du har et par muligheder, når det drejer sig om beskyttelse.

• Hold tingene på et minimum: Brug sociale medier med omtanke. Brug ikke dit rigtige navn, læg aldrig personlige oplysninger ud, og del ikke personlige oplysninger via sociale meddelelsestjenester.
• Betal en tjeneste: Du kan betale for en tjeneste, der holder øje med eventuel mærkværdig aktivitet, der bruger dine personlige oplysninger.
• Hold din computer opdateret: Mange hackere bruger nu malware til at stjæle dine oplysninger. Hold din computer opdateret med de seneste sikkerhedsprogramrettelser og antivirussoftware, så de kan beskytte mod eksisterende sårbarheder og registrere nye angreb.
• Benyt sikker browsing: For at begrænse risikoen for malwareinfektion, skal du undlade at åbne ukendte vedhæftede filer i e-mails eller surfe på mistænkelige websteder.
• Vær selvbevidst: Brug tid på at kontrollere dine kreditkortopgørelser for eventuelle sære træk, og kontakt kreditovervågningsfirmaer såsom TransUnion eller Equifax i det øjeblik du opdager, at noget er galt.

Id-svindel forsvinder ikke. Alle oplysninger, du har online, sætter dig i farezonen. Beskyt dig selv ved at begrænse de data, du deler, og tag ejerskab af din onlineidentitet.