Sikkerhed i trådløse netværk betragtes ofte som et emne for tekniske eksperter, men i virkeligheden bør enhver, der bruger et trådløst netværk, være fortrolig med de grundlæggende råd om sikkerhed for at undgå at blive udsat for hackere under brugen af trådløst netværk. Trådløs sikkerhed er et vigtigt emne, fordi næsten alle kan opsnappe din internettrafik, når du bruger et ubeskyttet trådløst netværk.
Når du er hjemme
Når du er hjemme, er der nogle forholdsregler, du kan tage for at sikre en solid sikkerhed i hjemmets trådløse netværk. Det vigtigste skridt til at sikre dit hjemmenetværk er at aktivere den beskyttede adgangsprotokol til netværket (WPA, Wi-Fi protected access) på dit netværk. WPA er en industristandard, som sikrer, at udefrakommende personer ikke kan scanne din trafik og indsamle oplysninger, når du har forbindelse med din router. Selv om du bliver nødt til at se i brugervejledningen til routeren for at udføre denne opgave, har de fleste moderne routere en indstilling til at aktivere trådløs kryptering blot ved at trykke på en knap.
Ud over at aktivere kryptering på dit trådløse netværk er det afgørende at installere internetsikkerhedssoftware af høj kvalitet på familiens computere for at beskytte alle enheder mod internetbårne trusler. Ved at centralisere antimalware-, antispam- og forældrekontrol-software i én pakke, kan du begrænse problemer med pålideligheden og forenkle håndteringen af værktøjerne. Det er vigtigt at notere, at trådløs kryptering kun beskytter dig mod, at hackere kan se din internettrafik. Når du er tilsluttet et sikkert trådløst netværk, er du stadig udsat for malware, spam og andre skadelige digitale trusler.
Et ekstra værktøj til at beskytte dig mod trusler fra internettet er at bruge en firewall. En firewall er blot et sikkerhedsværktøj, der kontrollerer, hvilke programmer der har adgang til internettet, og hvilke forbindelser der får adgang til din computer. Firewalls er typisk programmeret til at genkende trusler automatisk, hvilket betyder, at de typisk er nemme at bruge og ikke står i vejen for din daglige brug af computeren.
Når du er ude
Ved brug af enhver form for offentlig trådløs forbindelse gælder de samme forholdsregler. Udover at have installeret et solidt sikkerhedsprogram er en anden vigtig sikkerhedsforanstaltning at undgå at bruge netbank eller andre følsomme websteder, fordi personer med ondsindede hensigter let kan opsnappe trådløs trafik. Med henblik på at forbedre den trådløse sikkerhed for alle internetbrugere har nonprofitorganisationen Electronic Frontier Foundation udviklet HTTPS Everywhere, som gør det muligt at kryptere trafik på mange populære websteder som f.eks. Facebook, Gmail, Yahoo og mange andre. Selv om mange websteder har krypteringsteknologi på deres servere, er den ofte deaktiveret som standard af forskellige tekniske grunde; det er den primære fordel ved at bruge HTTPS Everywhere. HTTPS Everywhere hjælper internetbrugere med at omgå denne begrænsning ved automatisk at sende en anmodning om aktivering af krypteringen på et kompatibelt websted.
Valg af den rigtige pakke til dig
WSelv om det kan være overvældende at skulle vælge en sikkerhedspakke, kan du bruge en gratis antivirus-download for at vurdere dine muligheder. I sidste instans skal du vælge en sikkerhedspakke fra en anerkendt leverandør, som er specialiseret i sikkerhed, fordi digitale trusler udvikler sig så hurtigt, at det er umuligt for en generalist til at holde sig ajour med de seneste trends. Selv om sikkerhed i trådløse netværk kan virke skræmmende, kan du beskytte dig mod de fleste trusler ved at kombinere en række fornuftige råd med et pålideligt sikkerhedsprogram.
Andre artikler og links vedrørende privatlivets fred på internettet