Gå til hovedindhold

Snapchat-hackere: 5 måder til at beskytte din familie

Snapchat-hackere: 5 måder til at beskytte dig selv

I 2014 blev fotodelingstjenesten Snapchat løbet over ende af hackere, da selskabet hævdede, at det ikke havde kendskab til nogen sikkerhedsproblemer. For at bevise, at der fandtes sådanne smuthuller, offentliggjorde angriberne brugernavne og telefonnumre på 4,6 mio. Snapchat-brugere på en offentligt tilgængelig hjemmeside. Selv om webstedet straks blev lukket ned, og Snapchat hævdede at have opdateret sikkerhedsforanstaltningerne tilsvarende, rejser hændelsen en række vigtige spørgsmål om beskyttelsen af personlige oplysninger på sociale medier – hvis virksomhederne ikke sørger for sikkerheden, hvordan kan familier så beskytte sig?

Snapchat: Forklaret

Snapchats koncept er enkelt: Tag et billede, og send det til en ven, så forsvinder billedet inden for 10 sekunder. Hvad er problemet? Det er muligt at tage et "screenshot" af billedet, før det forsvinder, eller at gendanne det fra en Android-enhed, også efter sletning. Og derudover siger Snapchats egen fortrolighedspolitik, at den ikke vil give forældre adgang til deres børns beskeder. For at finde venner på appen, kræver Snapchat, at brugerne indtaster og bekræfter deres telefonnummer samt deres brugernavne, og dette dannede grundlag for det seneste Snapchat-hack. Heldigvis er der måder, hvorpå du kan beskytte din identitet på nettet, selv fra Snapchat.

Trin 1. Få et nyt mobilnummer

Hvis nogen i din familie har fået offentliggjort deres nummer i den seneste hacker-database, skal du ringe til din mobiltelefonudbyder og bede om et nyt nummer. Hvis du nævner Snapchat-hacket, vil du sandsynligvis blive mødt med forståelse, og du kan muligvis få en nummerændring gratis. Snapchat også har ændret sine regler, som gør det muligt for brugeren at slå den "Find venner"-funktion fra, der kræver deres mobilnummer. Af sikkerhedsmæssige årsager bør du altid sørge for, at denne indstilling er slået fra.

Trin 2. Skift din adgangskode

Det er altid en god idé at ændre din adgangskode regelmæssigt – især efter Snapchat-hacket. Selv hvis ingen i familien er blevet berørt, er det en god idé at styrke din adgangskode. Dit bedste bud på sikkerhed? Vælg en række ord, som du kan huske, men som typisk ikke er beslægtede; tænk på det som en novelle med flere nøgleord. Alternativt kan du vælge et sæt bogstaver, både små og store bogstaver, tal og symboler, der ikke let kan gættes. Bare sørg for, at du også kan huske adgangskoden. Sidst, men ikke mindst, overvej et program til adgangskodeadministration, der hjælper dig med at administrere alle dine adgangskoder og giver det rette niveau af kryptering.

banner

Trin 3. Lad dig ikke narre igen

Du modtager måske et telefonopkald eller en e-mail fra nogen, der påstår, at de arbejder for Snapchat; det gør de ikke. Først og fremmest vil ingen sociale medier kontakte dig telefonisk, og selv om virksomheder somme tider kontakter brugere for at få feedback på nettet, vil de aldrig bede om personlige oplysninger. Enhver e-mail, der påstår, at din konto er blevet kompromitteret og beder dig om at opgive personlige oplysninger til at "genaktivere", er løgn.

Trin 4. Vælg det rigtige brugernavn

Brugernavne indgik i de data, der blev offentliggjort af Snapchat-hackerne. I kombination med telefonnumre vil det bringe enhver, der bruger deres rigtige navn – eller en del af deres rigtige navn – i fare. Ideelt set bør børn vælge brugernavne, som intet har at gøre med deres rigtige navn, alder og adresse. Det betyder, at brugernavne ikke kan forbindes til rigtige mennesker, selv i tilfælde af en komplet sikkerhedsbrist.

Trin 5. Tag intelligente billeder

Som nævnt ovenfor skal billeder på Snapchat forsvinde for evigt, men det gør de ikke altid. Selv om det er tvivlsomt, at et storstilet hack som telefonnummer- og brugernavnsangrebet, vil snuppe ethvert foto, der er knipset med appen, kræver det bare et enkelt screen-capture af et billede, der sendes ud på internettet, for at det kommer til offentligt kendskab. For at bekæmpe dette problem, skal forældre indføre strenge retningslinjer for optagelse og opslag af billeder: De skal være fri for identificerbare elementer, herunder skolenavne eller adresser, og ingen billeder må sendes til venner, som barnet ikke kender i det virkelige liv. Anonymitet beskytter familier og virker samtidig som en vildledning af dem, der har til hensigt at forvolde skade.

Internetsikkerhed for børn er nu i vid udstrækning en diskussion om sociale medier; Snapchat er blot det seneste eksempel. Ud over de nævnte råd er det altid en god idé for familier at støtte sig op ad velkendt antivirussoftware, der har brugervenlig forældrekontrol, selv til mobile enheder. Snapchat-hackerne er et levende bevis på, at ingen sociale websteder er helt sikre, men med den rette forberedelse og mobilsikkerhedsløsning kan familier slappe lidt mere af.


Andre artikler og links relateret til cyberkriminalitet

Snapchat-hackere: 5 måder til at beskytte din familie

I 2014 blev fotodelingstjenesten Snapchat løbet over ende af hackere, da selskabet hævdede, at det ikke havde kendskab til nogen sikkerhedsproblemer. For at bevise, at der fandtes sådanne smuthuller...
Kaspersky logo