Gå til hovedindhold

Hvor ofte bør man ændre sine adgangskoder?

Hvor ofte bør man ændre sine adgangskoder?

Bedste praksis inden for adgangskodesikkerhed: Skifter du adgangskode ofte?

For mange år siden, før de små enheder, vi tager med os overalt, kunne gemme en masse telefonnumre, var vi nødt til at huske dem. Hvis du er gammel nok til at huske, hvordan det var at skulle huske snesevis af telefonnumre udenad, så brug et øjeblik til at tænke over, hvordan teknologi har fjernet behovet for at belaste vores mentale kapacitet. I dag, hvor alle sandsynligvis har snesevis af konti på internettet, skal vi huske adgangskoder til hver eneste.

Du har sandsynligvis hørt alt om vigtigheden af adgangskodesikkerhed og vigtigheden af at bruge stærke adgangskoder til hver enkelt konto. Men lytter du rent faktisk til cybersikkerhedseksperternes råd? Bruger du stærke, unikke adgangskoder til hver enkelt konto? Skifter du nogensinde dine adgangskoder? Ved du, hvordan du ændrer din adgangskode for hver enkelt konto?

Du vil måske finde det interessant at vide, at selv om de fleste bekymrer sig om, hvorvidt en hacker stjæler deres adgangskoder, bruger angiveligt halvdelen af internetbrugere stadig den samme adgangskode til alle deres konti, både på arbejdet og derhjemme. Og der er endnu mere utroligt, at millioner af internetbrugere bruger “123456“ som adgangskode!

Hvis du bruger de samme adgangskoder eller svage adgangskoder, anbefaler vi, at du ændrer adgangskode for hver enkelt konto øjeblikkeligt og begynder at have en bedre adgangskodesikkerhed.

Hvorfor det er så vigtigt at ændre adgangskode

Det er vigtigt at vide, hvordan man ændrer adgangskode, men det er også vigtigt at vide, at det normalt kun er nødvendigt at ændre adgangskode i visse situationer. Dog anbefaler mange eksperter, at man ændrer adgangskoder, hver gang der er gået nogle få måneder

Grunden hertil er ret enkel. Sommetider er du måske endda ikke klar over, at din adgangskode til en konto er blevet kompromitteret. Ved at ændre adgangskode efter nogle få måneder kan du begrænse den tid, som en hacker kan bruge på din konto, og forhåbentlig minimere skaden, som en cyberkriminel kan forårsage.

Det er forståeligt, at det ikke er særligt tiltrækkende at skulle ændre sine adgangskoder jævnligt. Det kan være en trættende opgave at ændre en adgangskode til hver enkelt konto, hver gang der er gået nogle få måneder. Mange eksperter udtrykker også bekymringer for, at de, der faktisk bruger denne form for adgangskodesikkerhed, måske springer over, hvor gærdet er lavest, og bruger adgangskoder, der er nemme at huske, og derfor ikke ret stærke.

Hvis du ønsker at minimere antallet af gange, du bør ændre dine adgangskoder, skal du sørge for altid at bruge en stærk, unik adgangskode til hver enkelt konto. Stærke adgangskoder kan ofte holde en hacker eller cyberkriminel væk. Adgangskodesikkerheden øges eksponentielt, når du også bruger tofaktorgodkendelse (2FA), som virker mere afskrækkende på hackere.

Hvornår skal man ændre adgangskode?

Som nævnt tidligere, er der nogle gange, hvor det absolut er nødvendigt at vide, hvordan man skifter adgangskode. Nedefor kan du se nogle af de almindelige scenarier, som bør få dig til at skifte en adgangskode (eller alle adgangskoder) så hurtigt som muligt.

Mistanke eller bevidsthed om databrud

Det er ikke altid nemt at vide, hvornår en konto er blevet hacket, men hvis du har mistanke, skal du skifte adgangskode øjeblikkeligt. Det samme skal du gøre, hvis en virksomhed, som du har en konto hos, meddeler, at de har haft et databrud. En hacker eller cyberkriminel bruger måske ikke de oplysninger, de har fundet, med det samme, men dit brugernavn og adgangskode kan være til salg på det mørke net af datasælgere. Det kan blot være et spørgsmål om tid, inden en cyberkriminel forsøger at få adgang til din konto med oplysninger, der er erhvervet via et databrud.

En ven eller kollega lærer din adgangskode

Mange databrud skyldes ikke nødvendigvis professionelle hackere, men personer, som du kender. Hvis en ven eller kollega kender din adgangskode til en privat konto, skal du ændre den. Hellere være på den sikre side.

Du mister din telefon eller computer

Har du gjort det til en vane at gemme dine adgangskoder til konti, så du kan logge ind automatisk? Hvis du mister din telefon eller computer, og den ikke er låst på sikker vis, kan en tyv nemt få adgang til alle dine konti. Du skal øjeblikkeligt skifte adgangskode, hvis du får stjålet eller mister en enhed.

Bedste praksis for adgangskodesikkerhed

  1. Brug aldrig den samme adgangskode til mere end en konto
  2. Brug altid stærke adgangskoder. Undgå at bruge personlige navne og oplysninger som f.eks. kæledyrs navn eller vigtige datoer
  3. Hold dine adgangskoder private. Prøv at undgå at skrive dem ned, hvor andre kan se dem
  4. Brug 2FA som et ekstra lag af adgangskodesikkerhed
  5. Brug en password manager til at hjælpe dig med at administrere alle dine adgangskoder og for nemt at kunne ændre en adgangskode, når det er nødvendigt

Konklusion

At vide, hvordan man ændrer en adgangskode og udøver adgangskodesikkerhed er ofte en ubelejlig, men nødvendig opgave i vore dages farlige digitale landskab. Men hvis man bruger en password manager, er det meget nemmere at ændre en adgangskode. Desuden er det også et klogt træk at installere internetsikkerhedssoftware på sine enheder, da det tjener til at beskytte vigtige data.

Anbefalede produkter

Kaspersky kan hjælpe dig med at beskytte dine private konti mod alle større trusler, inklusive malware, spyware og trojanske heste. Total Security-pakken giver beskyttelse i bankklasse, hvilket reducerer risikoen for, at dine adgangskoder bliver opdaget og dine konti infiltreret af hackere, markant. Lær mere om, hvordan Kaspersky kan hjælpe dig med at være fem skridt foran cyberkriminelle og holde dine data sikre.

Læs mere

Hvor ofte bør man ændre sine adgangskoder?

Adgangskodesikkerhed er en vigtig del af at sikre, at hackere og cyberkriminelle ikke får adgang til dine private konti.
Kaspersky logo