Cybermobning er et meget alvorligt problem, der ikke kun påvirker de unge ofre, men også ofrenes familier, mobberen og dem, der er vidne til cybermobningen. Cybermobningens effekt er nok værst for offeret, da han eller hun kan opleve en flere følelsesmæssige udfordringer, som påvirker de sociale og boglige præstationer og den samlede, mentale sundhed.
Moderne forældre har måske aldrig selv oplevet cybermobning. Det kan være svært at gennemskue, hvordan nogle ord på en computerskærm kan skabe de traumer. Mobning har tilsyneladende altid været en del af skolen og legepladsen. Måske har du selv set eller oplevet mobning, da du gik i skole. Måske føler du, at mobberiet bare er en normal del af skolelivet.
Du tror måske også, at mobning, som sker ansigt-til-ansigt, er meget værre end cybermobning, fordi ofrene i den virkelige verden har sværere ved at undslippe deres plageånder. Mens et offer for cybermobning bare kan slukke for computeren eller blokere mobberne på de sociale medier.
Der er desværre ikke helt så enkelt. Og selvom effekten af mobning i den virkelige verden ikke må ignoreres, kan virkningerne af cybermobning faktisk være meget værre. Som forældre, er det vigtigt at forstå cybermobningens sande virkning og genkende ændringer i dit barns adfærd, som følge af cybermobning. Dermed kan du bedre finde en måde at hjælpe og støtte dit barn på.
Hvordan kan cybermobning være værre end mobning i den virkelige verden?
I den virkelige verden, sker de fleste tilfælde af mobning mellem offeret og en mobber (eller gruppe af mobbere) i skolen. Episoderne går lige fra bare at kalde nogen ting til grovere mobberier, som rygtespredning, chikane, trusler og fysisk vold. Mens mobbeofrene, i den virkelige verden, slipper, når de kommer hjem - kan de ikke slippe for cybermobning.
Cybermobning slutter desværre ikke, når skolens klokke ringer. Det kan fortsætte døgnet rundt, også om natten. Det kan være SMS’er, opslag på sociale medier, chatroombeskeder, billeder og videoer, der er blevet ændret, og mange andre digitale mobberier.
Cybermobning giver sjældent ofrene mange muligheder for at forsvare sig. Her er der hverken lærere eller forældre, som ser, hvad der sker, og kan sætte en stopper for det. Cybermobning kan også være anonymt - hvilket bare gør det endnu sværere for at melde mobberen til nogen. Og cybermobning kan være hundredvis eller endda tusindvis af episoder, på meget kort tid og på de sociale medieplatforme.
Hvis offeret ved, hvem mobberen er og blokerer ham eller hende på de sociale medier, kan mobberen bare lave en ny konto. Bøllen kan også sende sms'er, messengerbeskeder eller bruge en vens konto. Nutidens børn i ofte ekstremt ressourcestærke og ved meget om teknologi. Hvis de virkelig vil cybermobbe nogen, er der ikke meget, offeret kan gøre for at stoppe dem.
"Folk siger og gør sårende eller nedværdigende ting på nettet, som de aldrig ville gøre ansigt til ansigt,"siger Eric Alcera, MD., medicinsk direktør for Hackensack Meridian Behavioral Health. Eric siger også: "Hvis en cybermobber spreder rygter eller deler pinlige billeder på de sociale medier, kan tekst og billeder gå viralt og blive set af mange flere børn på få minutter."
Cybermobning er faktisk mere ubarmhjertig, ondskabsfuld og skadelig end mobning i den virkelige verden. Det er også en af de vigtigste stressfaktorer i et ungt menneskes liv. Og selvom børn, der bliver mobbet, ofte forsøger at skjule det for forældrene, kan der ske meget mærkbare ændringer i barnets adfærd, hvis det konstant udsættes for cybermobning.
Adfærdsændringer som skyldes cybermobning
Ændringerne ses måske ikke i starten, men som tiden går, bemærker du muligvis en eller flere af de følgende adfærdsændringer, der kan være tydelige tegn på cybermobning.
- Mindre social adfærd - undgår venner eller sociale begivenheder
- Isolerer sig oftere på værelset
- Bliver mere stille eller indadvendt
- Har svært ved at koncentrere sig om skolen
- Karakterer, der falder
- Miste interessen for aktiviteter, som ellers værdsættes
- Pjækker eller vil bare gerne blive hjemme
- Virker vred, når han eller hun ser på telefon, tablet eller computer
- Skjuler sin telefon- eller computerskærm
- Undgår at bruge telefonen
- Bruger stoffer eller alkohol
- Udtrykker mørke tanker eller følelser
- Taler om selvmord
Hvis du synes, at nogle af de adfærdsændringer virker lidt ekstreme, som tankerne om selvmord, bør du vide, at sammenhængen mellem mobning og selvmord er stærk. Nogle gange er mobning ikke altid den eneste grund. Barnet oplever måske allerede en følelse af depression eller angst, på grund af problemer i hjemmet eller en tidligere traumer.
En nylig undersøgelse konkluderede faktisk, at ofre for cybermobning er dobbelt så tilbøjelige til at forsøge selvmord eller selvskade. Desuden viser de seneste tal, at 59 % af amerikanske teenagere er blevet mobbet eller chikaneret på nettet, og mere end 90 % mener, at det er et stort problem for alle på deres alder.
Hvad værre er, peger aktuel forskning på, at unges selvmordsforsøg næsten er fordoblet siden 2008.
Cybermobningens konsekvenser omfatter også psykiske problemer, øget stress og angst, depression, voldelighed og lavt selvværd. Cybermobning kan også medføre længerevarende, følelsesmæssige effekter, selvom mobningen er stoppet.
Konsekvenserne kan også være en vedvarende følelser af at være pinlig. Nettets mobberier føles mere permanent, især når det sker via opslag på sociale medier, som ikke bare forsvinder. Det kan give en overvældende følelse af at være udsat og i fare.
En anden bivirkning ved cybermobning er, at ofrene måske isoleres af andre, der også frygter cybermobningen, hvis de bliver ved med at være venner med offeret. Det stakkels offer ender isoleret og udstødt, uden nogen at henvende sig til, hverken i skolen eller derhjemme.
Det er næppe nogen overraskelse, at en af cybermobningens virkninger også er vrede. Den mange følelser, som offeret måske oplever, udvikler sig typisk til vrede. Nogle børn begynder endda at lægge planer om hævn, hvilket desværre ses ved skoleskyderier og andre aggressioner, som udføres af mobbeofre, som ikke kunne holde til det længere.
Hævnakten opstår også som en måde, som barnet kan opnå en vis følelse af magt på, fordi cybermobningens ofre ofte føler sig magtesløse og ude af stand til at stoppe den.
Cybermobningens fysiske effekter
Cybermobningens påvirker ikke kun adfærden og humøret. Den kan også have fysiske effekter. De intense følelser af stress og angst, som stammer fra cybermobning, kan give fysiske problemer, som søvnløshed, mave-tarmproblemer og skadelige spisemønstre.
Hvorfor cybermobber nogen andre?
Der har altid været nogen, der opfører sig som bøller, og andre, der er uheldige ofre for dem. Hvad er det, der gør, at man ikke bare vælger at mobbe en anden online, men ligefrem gør det så ubarmhjertigt og grusomt?
En teori går på, at cybermobbere har svært ved at føle empati for andre. Man mener fx, at begrænset empati stammer fra større brug af teknologi og færre sociale interaktioner, i den virkelige verden. Men det er kun én vinkel på cybermobningens problemer.
Cybermobning får også bøllen til at føle sig mere magtfuld. Takket være teknologien, kan en cybermobber sagtens sende en konstant strøm af ondskab afsted. Og tillige gøre det fra sit sikre hjem, hvor der hverken er konsekvenser eller noget af være bange for. Forældrenes manglende overvågning er en anden medvirkende faktor, ligesom ønsket om at blive populær via handlinger, de tror, deres venner og jævnaldrende synes om.
Uanset årsagerne, får cybermobbere af og til deres egen, mørke fremtid. Undersøgelser viser, at børn, der mobber andre, er mere tilbøjelige til at misbruge stoffer og alkohol, engagere sig i slagsmål og kriminel adfærd, droppe ud af skolen eller misbruge deres egne partnere og/eller deres børn.
Selv tilskuere og vidner er ikke immune over for cybermobningens effekter. De kan også få større sandsynlighed for at eksperimentere med stoffer og alkohol i en tidlig alder eller lide af følelsesmæssig udfordringer og psykiske problemer.
Som en interessant sidebemærkning, peger en undersøgelse på, at cybermobning oftere sker mellem aktuelle eller tidligere venner. Rapporten viser også, at cybermobning sker syv gange hyppigere blandt teenagere, der kender hinanden, end blandt personer, der aldrig har været venner eller har datet. Det sker ofte på grund af en simpel diskussion, der bare eskalerer. Det kan også bare skyldes, at en person har en hemmelighed om en anden, de bare gerne vil dele. Det kan også handle om hævn, som følge af en overtrædelse, som mobberen føler blev begået. Jalousi er en anden faktor, ligesom ønsket om at forbedre sin sociale status.
Her er piger dobbelt så sandsynlige ofre som drengene, når det gælder cybermobning. Og fordi mobberen og offeret engang har været venner, betyder det ofte, at virkningerne af cybermobningen bliver langt mere traumatiske.
Hvad kan forældrene gøre ved cybermobning?
Desværre er der ingen hurtig eller nem løsning på cybermobning. Som forældre, bør man i det mindste være der for sine børn. Det sker desværre sjældent, at barnet selv fortæller om den cybermobning, det måske oplever.
Hvis du genkender nogle af tegnene, som er beskrevet ovenfor, så sæt dig ned, sammen med dit barn, tag dig god tid og forsøge at få det til at åbne op om eventuelle problemer, det har - i eller uden for skolen. Når du støtter og forstår, hjælper du dit barn til at føle, at det ikke er helt alene.
Prøv at indgyde en følelse af forståelse for, at uanset hvor grov og grusom mobningen end er, så viser mobningen ikke dit barns værdi. Den viser snarere de problemer, mobberen har i sit eget liv.
Barnet vil, forståeligt nok, næppe være særlig modtageligt for den tankegang, men det er ikke din eneste udvej. Det første skridt er at bruge alle midler til at justere fortrolighedsindstillingerne på dit barns sociale medier og chatkonti - og blokere eventuelle, kendte cybermobbere.
Så skal du samle alle beviser på cybermobning, og sørge for at tage skærmbilleder af det, for mange mobbeindlæg slettes måske. Meld forekomster af cybermobning til appens eller platformens administratorer, eftersom cybermobningen ofte overtræder brugervilkårene.
Når du har beviserne, kan du også kontakte skolens ledelse. Selvom episoderne ikke altid sker på skolen, bør du stadig gøre skolens ledelse opmærksom på dem. Mange skoler har strenge anti-mobnings/cybermobningspolitikker.
Hvis cybermobningen indeholder trusler om fysisk vold, kan det også indberettes til det lokale politi eller SSP.
Endelig bør du finde en eller flere måder at hjælpe dit barn med at komme sig følelsesmæssigt. Det kan sagtens kræve hjælp fra en psykolog eller lignende. Du må ikke bare ignorere effekterne af cybermobning eller glemme alt om dem, hvis cybermobningen stopper. Effekterne kan være langvarige, og hvis cybermobningen har været grov, kan det kræve meget mere end dine søde ord og gode råd at rette op på den skade, der er sket.
Tidens teknologi rummer også en vis forældrekontrol, der hjælper med at beskytte børn mod skadeligt eller upassende materiale på nettet. Du kan også bruge tredjeparts apps, som fx Kaspersky Safe Kids, som beskytter mod skadeligt indhold, og tillige giver dig mulighed for at begrænse skærmtiden, overvåge aktiviteten på nettet eller følge barnets placering via GPS.
Det digitale landskab kan være et stort og barskt miljø. Det er fyldt med voksenindhold, der alt for let ses af nysgerrige børn og unge. Når du bruger Kaspersky Safe Kids, kan du sagtens skærme dine børn mod voksenindhold, som de finder ved et uheld eller med vilje. Og du kan også sikre dig, at de ikke bruger så megen tid på nettet, at det nærmest er usundt.
Konklusion
Husk, der er kun et meget lille skridt fra det, der skulle være en harmløs spøg, til en fuldendt cybermobning-kampagne. Manglen på interaktioner ansigt-til-ansigt og følelsen af magt, man får, ved at sidde bag computerskærmen, kan forvandle det, der normalt er et traditionelt tilfælde af skolegårdsdrilleri, til et konstant angreb, med chikane, udskamning og trusler om vold. Påvirkningen kan medføre varige, følelsesmæssig skader og, som nævnt ovenfor, føre til selvmord.
Hvis du tror, at dit barn måske er offer for cybermobning, må du ikke vente til det er for sent. Vær ikke bange for at tage emnet op med barnet af frygt for, at de vil afvise dit forsøg på at hjælpe. Cybermobning rammer alle slags børn, fra alle ender af samfundet. Kampagner, lovgivning, skolernes programmer og andre bevægelser arbejde på at finde og stoppe cybermobning er et godt, første skridt til at tackle problemet. Men det er kun dig, som forælder, der kan give gode råd og hjælpe på stedet.
Anbefalet læsning
Infografik: Forældrekontrol – Internetsikkerhed for børn
Infografik: Nettets farer: 10 farlige ting, børn finder på nettet
