Gå til hovedindhold

Sådan undgås spyware-inficering af mobiltelefonen

Sådan undgås spyware-inficering af mobiltelefonen

Den seneste eksplosion inden for spyware rettet imod mobiltelefoner kan være direkte forbundet med den måde, brugen af mobiltelefoner har ændret sig i de seneste år. Hvad der engang blot var en måde at holde kontakten på, mens du var væk hjemmefra eller væk fra kontoret, er nu en integreret del af hverdagen. Utroligt mange mennesker lever deres liv på telefonen, hvor de opbevarer deres personlige oplysninger og optager næsten alt, hvad de laver, så mobiltelefoner er nu blevet et oplagt mål for spionagesoftware.

Hvad er mobiltelefonspyware?

Spyware er et softwareprogram, der registrerer oplysninger om dig, eller hvad du foretager dig på din telefon, uden din viden, hvad enten det er på din hjemmecomputer, bærbare arbejdscomputer, tablet eller mobiltelefon. Det meste spyware installeres ved enten at lokke brugeren til at besøge et beskadiget websted og derefter udnytte softwaren til at installere spyware eller ved at få brugeren til at installere et program, der indeholder spyware. Der findes også dedikerede spionapps derude, som personer kan installere på enheden, hvis de har adgang til den i mindre end et minut.

Den skade, spyware kan forårsage

En del spyware falder ind under uhyggelig-men-godartet-kategorien og kan endda være anbragt af telefonproducenten. Denne software sporer dine fysiske bevægelser og brug af internettet for bedre at kunne målrette reklamer til dig. Det er lidt skræmmende at tænke på, men denne type spyware har sjældent nogen direkte effekt på dig eller dine oplysninger.

Andre typer af mobiltelefonspyware er dog værd at bekymre sig om. Disse programmer er udviklet til at indsamle dine oplysninger til brug for identitetstyveri eller virksomhedsspionage eller endda for at udspionere dig direkte via adgang til kameraet og mikrofonen på din smartphone. Da mobilenheder bliver mere og mere som computere og anvendes i flere virksomhedssystemer, bør det forventes, at den slags spyware kun bliver mere udbredt i fremtiden.

Tre tips til at undgå situationen

Hvis du vil beskytte dig mod spyware, er det første skridt at forsøge at undgå det helt. Det er ikke altid muligt, men ved at følge blot nogle få enkle regler vil du være langt mindre tilbøjelig til at få skadelige programmer på din telefon.

For det første bør du undgå at installere tredjepartssoftware på dine enheder. Det betyder, at du kun bør benytte dig af apps, der er tilgængelige gennem officielle kanaler som App Store eller Google Play. Selv derefter, og især hvis du bruger en Android-enhed, bør du kun installere programmer, der er udgivet af anerkendte udviklere, der har fået en del positive tilbagemeldinger. Tredjepartsapps er fyldt med malware, og selv programmer, der finder vej til de officielle butikker, kan indeholde spyware.

Du bør i den henseende altid kontrollere app-tilladelser, når du installerer appen. Et navigationsprogram skal naturligvis have adgang til din telefons GPS, men det skal en notatskrivningsapp bestemt ikke. Hvis en app anmoder om tilladelser, der synes mærkelige, bør du afbryde installationen og undgå appen helt.

Ligesom på din hjemmecomputer eller bærbare computer bør du altid være på vagt over for uopfordrede vedhæftninger, links og offentlige, åbne Wi-Fi-forbindelser. Hackere kan bruge disse til at installere spyware på enheden, og du bør således undgå offentlige forbindelser og aldrig klikke på et link eller åbne en vedhæftet fil, hvis du ikke kender kilden eller ikke har anmodet om linket eller dokumentet.

I sidste ende giver disse regler ingen mening, hvis du ikke beskytter din smartphone tilstrækkeligt. Hvis en tyv får fat i enheden, tager det blot et øjeblik at stjæle dine oplysninger eller installere spyware på den. For at være beskyttet mod dette bør du altid have en låseskærm på telefonen, så en tyv ikke har tid til at omgå spærringen og få adgang til enheden, selv om du ikke holder øje med den i blot et par minutter.

Learn more, Kaspersky Mobile Security

Få fuld beskyttelse

Da mobilitet spiller en stadig større rolle i både forretning og fornøjelse, kan selv de mest omhyggelige brugere ikke sikre, at forebyggelse alene beskytter dem mod mobiltelefonspyware. Det næste beskyttelsesniveau kan kun opnås ved at anvende en kvalitetsmobilsikkerhedsløsning.

En mobilsikkerhedsapps scanner apps, mens du downloader dem, for at sikre, at de er fri for vira og spyware, og fortsætter med at kontrollere dine apps, når databasen med mobile trusler opdateres med nye trusler. Den blokerer samtidig for farlige websteder, som kan installere malware på mobiltelefonen, og kan endda scanne links sendt via sms-beskeder. Hvis enheden bliver stjålet, har du endda mulighed for at blokere adgangen til dine oplysninger, eller slette enheden helt.

Der findes gratis mobilsikkerhedsapps derude, selv om disse generelt er mindre robuste og opdateres sjældnere end mere etablerede apps. Din bedste mulighed er nok en mobilsikkerhedsløsning med en gratis prøveperiode, så du kan se appen i brug, før du beslutter dig for at købe den. Nogle af branchens førende virksomheder tilbyder også kombinerede sikkerhedspakker, som kan beskytte din mobiltelefon, tablet og computer på samme tid.

Det kan virke, som om der er allerede findes et væld af mobilspyware og -malware derude, men problemet forsvinder ikke. Du bliver nødt til allerede nu at træffe foranstaltninger for at beskytte din identitet, dine oplysninger og økonomi, og kun med en kombination af intelligent brug af mobiltelefonen og en mobilsikkerhedssoftware kan du vide dig sikker.


Andre artikler og links relateret til mobilsikkerhed

Sådan undgås spyware-inficering af mobiltelefonen

Den seneste eksplosion inden for spyware rettet imod mobiltelefoner kan være direkte forbundet med den måde, brugen af mobiltelefoner har ændret sig i de seneste år. Hvad der engang blot var en måde at holde kontakten på, mens du var væk hjemmefra eller væk fra kontoret, er nu en integreret del af hverdagen. Utroligt mange mennesker lever deres liv på telefonen, hvor de opbevarer deres personlige oplysninger og optager næsten alt, hvad de laver, så mobiltelefoner er nu blevet et oplagt mål for spionagesoftware.
Kaspersky logo