En Warhol-orm er en computerorm, der hastigt replikerer sig selv, så den kan inficere en lang kæde af computere på internettet på blot 15 minutter. Nogle efterforskere hævder, at en ægte Warhol-orm vil kunne inficere alle computere på internettet inden for en tidshorisont på 15 minutter — deraf titlen "Warhol" efter kunstneren Andy Warhol, der sagde disse berømte ord: "Fremover vil alle være verdensberømte i 15 minutter".
Sapphire-ormen, også kaldet Slammer eller SQL Slammer, som beskrevet i en analyse foretaget af Cooperative Association for Internet Data Analysis (CAIDA), var den første orm, som nærmede sig disse grænser og skabte yderligere interesse i, hvor stor skade en ondsindet, hurtigt spredende orm eventuelt kan forårsage. Selv om Sapphire-ormen ikke medbragte en ondsindet software, var den stadig ødelæggende, og dens karakter antyder, at Warhol-ormen ikke blot er en teoretisk, men reel trussel.
Truslen fra computerorme
Computerorme udgør et betydeligt sikkerhedsproblem, fordi de replikerer sig selv, er selvstændige og spreder sig gennem en computers eksisterende dataoverførselsmekanismer uden menneskelig interaktion. En computerorm kombineret med en trojanervirus — hybrid malware — er en orm med en trojansk software, der kan anvende flere forskellige transportmidler for at foretage flere typer angreb og skjule sig med henblik på fremtidige angreb.
Evnen til at skabe hybrid malware af denne type er, hvad der gør en ægte Warhol-orm til et sådant problem. En orm med en ondsindet software, som indsættes på tværs af alle værter på internettet inden for 15 minutter, betyder, at den ødelæggelse, som softwaren forårsager, vil ske, inden en menneskelig reaktion vil kunne få sat en stopper for skaderne.
For at beskytte din computer mod malware, skal du holde computerens operativsystem opdateret, bruge en moderne browser og holde alle softwareprogrammer opdateret og patchet med de seneste sikkerhedspatches. Foretag en evaluering af antivirusprodukter og komplette internetsikkerhedsprodukter, og vælg mellem dem, som yder omfattende beskyttelse mod alle trusler i realtid.
Andre artikler og links relateret til definitioner